Derfor plejer kollagen din tarm

Forkæl din fordøjelse

De færreste ved, at kollagen faktisk plejer og opbygger din tarmslimhinde – altså den hinde, der bl.a. afgør hvor godt du optager de næringsstoffer, du indtager - og ikke mindst udskiller det, som ikke skal optages. Bliv klogere på, hvorfor tarmslimhinden er så vigtig, og hvad du kan gøre, for at pleje den.

Kollagen støtter din hud mod disse 5 udfordringer

Vores fordøjelseskanal er i virkeligheden et langt ’rør’. Fordøjelseskanalen cirka otte meter lang. Tyndtarmen er ca. 6,5 meter, og tyktarmen er ca. 1,5 meter – og overfladen svarer til arealet af en hel fodboldbane.

I ’røret’ kommer vi mad, drikke, medicin, kosttilskud, miljøfaktorer, mv. Det er næsten ikke til at fatte, at det er en hinde, der er lige så tynd som hinden i vores øjne, som adskiller, hvad vi skal optage og hvad vi skal udskille. Tarmens barriere består af et enkelt lag tætstillede celler og en slimhinde, hvor nogle immunbeskyttende stoffer befinder sig. Og det er præcis den hinde – tarmslimhinden – som kollagen er med til at opbygge, bevare og styrke.

Vi optager det meste næring i tyndtarmen gennem tarmslimhinden – også det, vi egentlig helst ikke vil optage. Over 70 % af vores immunforsvar befinder sig i vores tarmsystem. Når vi optager det, som er i vores tarme igennem dette enkelte lag af celler – tarmslimhinden – bliver det en del af kroppen og alle de processer, der sker her. Tarmens mikroorganismer, også kaldet mikrobiotaen, og tarmens immunforsvar kan sammenlignes med dørvogtere, der bestemmer, hvem der har det korrekte id-kort og må dermed har adgang, og hvem der ikke har adgang.

80-90% af næringsstofferne optages i den øverste del af tyndtarmen. Denne sortering er afhængig af intakte tarmceller, der er tæt sammenstillede celler (se billede), og mellemrummene tætnet med proteinforbindelser, kaldet ’tight junctions’.

Når vi optager færdigt fordøjede næringsstoffer, bliver de optaget igennem tarmslimhinden. Sunde tarmceller i tyndtarmen har en masse fimrehår, mikro-villi, der er med til at give fordøjelsessystemet den meget store overflade, der gør, at vi kan optage færdigfordøjede næringsstoffer.

Hvis vi har leaky gut – også kaldet utæt tarm - så er tarmens barrierefunktioner nedbrudt. Når vi har leaky gut, kan vi også optage store ufordøjelige og skadelige stoffer fra tarmen. Så når man har utæt tarm, er tarmens sorteringsfunktion ’i stykker’ og tarmens indholdsstoffer bliver optaget i mellemrummet mellem tarmcellerne. Det giver ikke færdigfordøjede fødevarer, toksiner og uønskede mikroorganismer adgang ind i kroppens system. Det giver inflammation, allergiske kostreaktioner og autoimmune sygdomme, som leddegigt, psoriasis, Morbus Crohn, type 1 diabetes. Det er jo netop immunforsvaret funktion at reagere på alt, der trænger uretmæssigt ind i kroppen, på samme måde som var det et virus, der trængte ind gennem vores slimhinder.

Når tarmcellerne i tarmslimhinden er beskadigede giver det en inflammation, ikke kun lokalt i tarmen, men også ude systemisk i kroppen. Inflammation giver smerter, varme, rødme, hævelse og nedsat bevægelighed af det ramte væv.

De kroniske inflammatoriske lidelser er fx leddegigt, de inflammatoriske tarmsygdomme, eksem, psoriasis og muskelsmerter, mv. Stadig flere studier påviser sammenhæng mellem leaky gut og en række fysiske og psykiske sygdomme og ubalancer. Der er konstant kommunikation mellem tarmen og vores nervesystem. Derfor påvirkes vores psyke også, hvis vi har fordøjelsesproblemer.

Hvad giver leaky gut?

- Glutenholdige kornsorter, som hvede, rug og byg giver leaky gut hos os alle, men nogle har en hurtigere reparationsevne end andre. Når der kommer gluten ned i vores tarmsystem, dannes proteinet zonulin, der nedbryder tight junctions.

- En vestlig kost med højt indtag af animalsk fedt, få fibre og mange stivelsesholdige kulhydrater.

- Stress fysisk eller psykisk. Ved langtidsstress dannes kortisol, der ændrer mængden og sammensætningen af mikroorganismer i tarmen. Miljøet i tarmen bliver mere ubalanceret - og dermed dysbiotisk - og produktionen af fordøjelsesenzymer svækkes, hvilket giver adgang til flere dysbioser og ufordøjet mad i tarmen. Dette giver gærings- eller forrådnelsestilstand i tarmene, hvilket øger inflammation og skader på tarmens celler og slimhinde.

- Uønskede bakterier, svampe, vira eller parasitter, fx efter antibiotikabehandlinger kan også give utæt tarm. Disse uønskede bakterier, også kaldet dysbiose beskadiger de tætte sammenføjninger (tight junctions), der er mellem det enkelte lag af celler i tarmslimhinden. Den er det eneste (!), der adskiller tarmindholdet fra blod- og lymfebanerne. Normalt vil disse celler ved aktive processer bestemme, hvilke næringsstoffer der lukkes ind og hvilke, der skal blive i tarmen og føres ud af kroppen. Hvis de tætte sammenføjninger (tight junctions) bliver beskadigede, vil toksiske substanser og bakterier kunne forurene blodbanen, fordi de går ud i blodbanen gennem den beskadigede tarmslimhinde. Altså vil de passere uden om cellelaget, og det vil føre til en yderligere forøgelse af tarmens gennemtrængelighed – nemlig utæt tarm. Alt dette medfører et utal af symptomer og sygdomme - særligt hvis organismens andre afgiftningsorganer ikke kan neutralisere giftstofferne.

- Fødevarereaktioner. Indtagelse af fødevarer, der giver immunaktivering hos den enkelte, fx mælkeprodukter, GMO, sukker m.m. Hvordan behandles leaky gut? Først og fremmest skal man fokusere på at reducere de ovennævnte faktorer, som fører til utæt tarm.

Herefter kan man fokuseret arbejde med opbygning af en sund tarmflora – herunder:

  • Probiotika med bakterier specielt udvalgt til at reparere utæt tarm.
  • Kollagenpeptider, der er meget effektivt ved utæt tarm og som kan tage som tilskud. Se vores kollagenpulver, som vi selv har været med i udviklingsprocessen af.
    Få proteiner nok i kosten, fx de vegetabilske proteiner fra bønner, linser og kikærter og de letfordøjelige proteiner fra fisk og fjerkræ.
    Sunde fedtsyrer, fx fra hørfrø, fisk, fiskeolie og kokosolie.
    Fermenteret mad
    Antiinflammatorisk mad. Hent vores gratis opskrifts-ebog om Antiinflammatorisk livsstil.
  • Præbiotiske fibre, der ’fodrer’ probiotika i tarmen. Fx mandler, nødder, frø, kerner, grønt, løg, rodfrugter, kål, æbler, havre, quinoa, brune ris, loppefrøskaller og bælgfrugter.
  • Du skal også nedsætte indtaget af mættet fedt og animalske kødprodukter.
  • Reducere fysisk og psykisk stress.

Hvis du vil læse mere om vores favorit-tilskud af kollagen, som vi selv har været med i udviklingsprocessen af. Klik her