Derfor skal du spise chokolade

Kakaobønner - en magisk superfood

Der er mange gode grunde til at spise chokolade. Og hvis du kender mig bare en lille bitte smule, så ved du også, at jeg ikke behøver nogle undskyldninger for at smovse løs.

Bestil den populære ceremonial cacao her

Der er mange gode grund til at spise chokolade

Her får du de videnskabelige facts om, hvorfor du også bør spise mere chokolade. Og netop dette er årsagen til, at chokolade er med på min liste over HormonHelende fødevarer (altså, mad som har direkte effekt på din hormonbalance) Chokolade gør dig lykkelig. Det vil mange kvinder sikkert være helt enige i – og forskningen bakker endda op om dine chokoladelyster! Men det skal helst være den rå af slagsen, for den indeholder flest næringsstoffer og de specielle alkaloider som giver kakaoen dens dejlige effekter. Cacao theobroma, det botaniske navn for kakao – betyder faktisk Gudernes føde. Jeg synes nu, at det ville være mere korrekt, at sige "gudindernes føde";) 

#1 Antioxidantbombe mod hjerte-kredsløbssygdomme

De fleste af os er bekendt med at spinat, broccoli og appelsiner er sunde, blandt andet fordi disse fødevarer indeholder en gruppe af antioxidanter kaldet flavonoider, som er medvirkende til at neutralisere kroppens frie radikaler og dermed beskytte vores celler. Man måler antioxidanters styrke i ORAC-værdi (Oxygen Radical Absorbance Capacity). Rå og uforarbejdet kakao har den højeste antioxidantværdi af alle denaturlige fødevarer i verden! ORAC scoren pr 100gram uforarbejdet rå kakao er 28.000, sammenlignet med 18.500 for acai bær, 1.540 for jordbær, og kun 1.260 for rå spinat. ORAC scoren for en typisk fremstillet mørk chokolade er 13.120. Nylige videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem kakao og hjerte-kar- sundhed, med nedsat risiko for blodpropper, slagtilfælde, og hjerteanfald. Friske kakao bønner er utroligt rige på den type bioflavonoid kaldet flavonoler, der er stærke antioxidanter, der hjælper at opretholde en sund blodgennemstrømning og blodtryk. De hjerte-sunde flavonoler i kakao (epicathecin, cathecin og epigallocatechin) forhindrer blodets fedtstoffer i at oxidere og tilstoppe arterierne. Den oxiderede form af LDL-kolesterol er impliceret i åreforkalkning. Samtidig stiger mængden af High Density Lipoprotein, der er kendt som ”det gode kolesterol” når vi indtager kakao. Kakao har desuden et højt indhold af magnesium, som er vigtigt for hjertemuskulaturen. Antioxidanter i kakao absorberes let, og er mere stabile og holdbare end antioxidanter i mange andre fødevarer. 

#2 Kakao som lykkepille?

Kakao indeholder aminosyren tryptophan, som er nødvendig for dannelse af neurotransmitteren serotonin, som fremmer følelsen af lykke og modvirker depression. Kakao indeholder også neurotransmitteren dopamin, som ligeledes giver en følelse af lykke og indgår i hjernens ”belønningssystem ”. Alkaloidet 2-phenylethylamin (PEA) i kakao hjælper med at fremme mental årvågenhed og evnen til at koncentrere sig. Man ved at PEA i kakaobønner øger aktiviteten af neurotransmittere i visse områder af hjernen, der styrer evnen til at fokusere og være opmærksom. Forhøjede PEA niveauer forekommer naturligt, når vi bliver betaget af en film eller god bog, eller er helt opslugte af et projekt eller en opgave. PEA er fundet i højere niveauer i hjernen af glade mennesker. Kakao indeholder op til 2,2 procent PEA. Anandamid (eller n-arachidonoylethanolamine) er en neurotransmitter, et cannabinoid, som findes naturligt i den menneskelige hjerne. Anandamid er kendt som "The Bliss Chemical", fordi det naturligt frigives, når vi har det godt. Anandamid er kroppens egen cannabis, hvis mål er cannabisreceptoren. Kakao indeholder stoffer som ligner anandamid (N-linoleylethanolamin og N-oleoylethanolamin) og kobler sig på hjernens receptorer og på den måde hindrer nedbrydningen af anandamid og opretholder et højt niveau af ”The Bliss Chemical” i hjernen. I kakao findes også MAO-hæmmere (monoaminooxidasehæmmere) som sørger for neurotransmittere, som serotonin, anandamid og dopamin bliver længere tid i blodbanen. Hos børn ser man at neurostransmitterne forbliver længere i blodbanen end hos voksne, hvilket menes at medfører større kreativ sans og glæde hos børn end voksne.


#3 Theobromin

– den nye kaffe Kakao øger energi niveauet, da det indeholder to stimulerende methylxanthiner - en betydelig mængde af theobromin og en lille mængde koffein. Theobromin (1-2 % af kakaobønnen) stimulerer centralnervesystemet, afslapper den glatte muskulatur og udvider blodkar. Sammenlignet med koffein har theobromin omkring en fjerdedel af den stimulerende effekt. Til gengæld påvirker theobromin ikke blodsukkeret, ligesom koffein. Tværtimod indikerer studier at theobromin øger cellernes sensitivitet for insulin og dermed stabiliserer blodsukkeret. Theobromin fungerer også som et mildt diuretikum (vanddrivende medicin) og har været anvendt ved ødemer i forbindelse med hjerteanfald. Theobromin er også kardiologisk stimulerende og har været anvendt til behandling af forhøjet blodtryk. OBS! Giv aldrig din hund kakao. Kakao kan give hjertestop hos hunde fordi de mangler de enzymer, som er nødvendige for at metabolisere mængder af theobromin over 100-150 mg/kg. 

#4 Kakao som astmamedicin

Codein er den mest brugte medicin mod hoste. Men den er kun marginalt bedre end snydemedicin og har bivirkninger på centralnervesystemet og en sløvende effekt. Theobromin og theophyllin fra kakao har vist sig mere effektivt og har færre bivirkninger. F.eks. sløver theobromin ikke, men virker derimod stimulerende. Der er ingen bivirkninger på kredsløbssystemet. Det betyder, at der kan gives en større og mere effektiv dosis. Samtidig indeholder kakao også magnesium som virker afslappende på muskulaturen omkring alveolerne i bronkierne – og dermed modvirker astmasymptomer (men drop nu ikke din astmamedicin). 

#5 Stresshæmmer

Sidst, men ikke mindst, ser kakao ud til at have en normaliserende effekt på kronisk forhøjede kortisolniveauer. Studier viser, at omkring 40 g dagligt har en positiv effekt på forhøjede kortisolniveauer, som er et tegn på stress. Så du kan nok se, hvorfor chokolade rangerer ret højt på min liste over hormonhelende fødevarer. Og der er selvfølgeligt mange andre fødevarer, som påvirker dine hormoner og dit helbred - på godt og ondt. Her finder du mine nøje udvalgte favoritchokolader.

Nogle af vores favoritter: