6 fødevarer, der genopbygger kollagen

Støt kroppens egen produktion af collagen

Mængden af collagen i huden falder efter 25-års alderen. Men der er en masse du selv kan gøre, for at støtte kroppens egen produktion af collagen.

6 fødevarer, der genopbygger collagen

Collagen er det protein, der holder din hud ung og spændstig. Det er en meget vigtig byggesten i vores bindevæv, hud, sener, knogler, blod, osv. Op til 36% af vores knoglevæv består af collagen. Huden består af op til 75-80% collagen. Faktisk begynder vi allerede at miste collagen fra 25-års alderen, men i særdeleshed fra omkring 35-års alderen. Men fat mod. Der er en masse du selv kan gøre. Først og fremmest kan du undgå de ting, som nedbryder collagen i din hud: Rygning, toksiner, stress, overdreven sol og overdreven fysisk motion (det øger produktionen af frie radikaler) og faktisk også den lave produktion af hormoner i overgangsalderen. Alt sammen noget, som kan ødelægge din nuværende collagen og mindste produktionen af ny collagen. Her får du inspiration til 6 fødevarer, der booster dit collagen-niveau:

1) Fisk indeholder gode mængder collagen. Dog mest i skind og ben - dele som vi i dansk madkultur ikke spiser ret meget af. Derudover hjælper Omega-3 fedtsyrer - fx fra fisk - da de beskytter nemlig slimhinderne rundt omkring celler i din hud.

2) Røde frugter og røde grøntsager
Røde frugter, som æbler, jordbær, kirsebær, rødbede, rød peberfrugt og så videre, indeholder lycopen. Lycopen er det stof, som hjælper med at fremme produktionen af collagen. Og så er det en fantastisk antioxidant.

3) Grøntsager
Grøntsager, såsom kål, aubergine, julesalat og spinat, er glimrende for produktionen af collagen. Og heldigvis kan vi jo få dem på et hav af forskellige måder - både rå og tilberedte.

4) Bone broth
Bone broth er en særdeles næringsrig 'suppe' fyldt med vitaminer og mineraler - også collagen. Bone Broth er en fantastisk suppe for din organisme, dine knogler, din hud og en hel masse andre væsentlige kropsdele og funktioner. Så spiser du kød - fx kylling - så langtidskog en bone broth på 'kroget', så har du udnyttet den maksimalt.

5) Fødevarer, der er rige på svovlforbindelser
Fødevarer, såsom selleri, grønne og sorte oliven, hvidløg, agurk, bananer, løg og tofu, har et stort indhold af svovlforbindelser. Det stimulerer din produktion af collagen.

6) Fødevarer, der er rige på lysin
Æg, ost, soja, tofu kartofler, tang og nødder er eksempler på fødevarer, der er rige på lysin. Lysin er rigtig god hjælper til at fremme og genopbygge collagen i din hud.