9 tips til julefryd
Julen kan være en drænende affære for kroppen. Ikke alene fordi vi ofte spiser markant anderledes i december. Også fordi julen, for mange af os, er en dobbeltsidet mønt, hvor både godt og skidt har tendens til at springe ud i fuld flor.
Personligt er jeg blevet skilt to gange hen over julen, og jeg har selv en masse ”jule-spøgelser”, som stikker hovedet ud af skabet i den søde juletid. Så man kan nok i virkeligheden ikke kalde mig ekspert i julefryd.
Til gengæld har det affødt, at jeg har gjort mig rigtig mange tanker om og erfaringer med, hvad vi selv kan gøre, for at få det bedste ud af denne særlige højtid fyldt med traditioner og minder. Dem vil jeg gerne dele med dig. Derfor får du her mine 10 bud på, hvordan julen bliver en tid med energi, glæde, afslapning og nærvær. For det er vel i virkeligheden det, julen handler om. Er det ikke?
1) Nyd de aftaler du har
Vi er en nation af tidsoptimister. Vi kan altid nå lidt mere – også i december, hvor kalenderen er ved at springe i luften af aftaler og to-do-lister. For mig ender en overfyldt kalender alt for ofte med, at jeg ikke nyder noget af det, jeg skal. Og jeg tror det gælder for mange. Vi går i ’eksekverings-mode’ og selv dejlige ting, som vi har glædet os til, skal bare ’overstås’, fordi vi skal videre i teksten.
Det er det modsatte af nydelse og nærvær. Så gør dig selv en tjeneste og stop med at putte flere aftaler og planer ind i kalenderen. Glæd dig over det, du allerede har planlagt og nyd at der også er tid til afslapning uden planer. Det er trods alt også det juleferie handler om.
2) Vælg dit fokus med omhu
Det du fokuserer på, kommer der mere af – også i julen. Måske endda specielt i julen… Så vælg dit fokus med omhu. Kig efter det smukke i alle de andre – selv svigermor har noget smukt, du kan vælge at fokusere på. Og selv om du måske synes, det kan være svært at få øje på, så er det i hvert fald et sundere udgangspunkt end at fokusere på, at hun slubrer, når hun drikker eller at Onkel Ove har brun sovs i skægget. Træk vejret, tæl til ti, grin af dig selv – for det er er alt sammenprojektioner - og har i virkeligheden ikke særlig meget med de andre at gøre ;-)
3) Søvn, søvn og atter søvn
Det kan kun siges for lidt. Hvis vi ikke får vores nattesøvn, f*cker det virkelig op med vores sunde vaner, overblik og overskud, og vi falder meget let ned på vores bundniveau, hvor de usunde vaner let får overtaget. Mangel på søvn påvirker alt! Den måde vi taler til andre - og ikke mindst os selv - vores fokus, det vi spiser og vores overskud til at få motion og holde fast i alt det, som vi godt ved, er godt for os.
4) Skru ned for sukkeret – det er en vild energirøver
Julens fristelser og søde sager er en udfordring for de fleste. Og ikke alene er den en af årsagerne til et par ekstra kilo på sidebenene, den er også en vild energirøver – vi opdager det bare ikke. Sukker er ren gift for din energi, dit fokus og dit humør. Det gir ups and downs i en nedadgående spiral. Lidt ligesom koffein. Så forsøg at erstatte traditionel sukker med andre kilder til sødt, som påvirker dit blodsukker – og dermed din energi – mindre.
PS: I virkeligheden ved de færreste, hvad der sker i kroppen, når vi spiser sukker. Når du først ved, hvordan sukkeret påvirker din krop og din hjerne, så er det ikke sikkert, du har lyst til at udsætte dig selv for sukker igen. Sukker skaber inflammation, en slags betændelsestilstand, i cellerne, som forringer cellernes evne til at forbrænde blodsukkeret. Og det gør at din krop bliver dårlig til at forbrænde både fedt og sukker. Og det ønsker ingen af os. Og ja, det kan virke tarveligt at skrive lige op til jul. Men tro mig, det er kærligt ment <3
PPS: Man kan sagtens få chokolade uden alm sukker. Se vores favoritter her
5) Få masser af de to vigtigste næringsstoffer, nemlig vand og ilt
Vi ved det godt. Vi skal drikke masser af vand – hver dag. Ikke kun i julen. Men i julen har kroppen endnu mere brug for vand end ellers. Vand støtter nemlig kroppe i at rense ud og holde dit system i balance. Så når bordet bugner af julegløgg, vin, øl og sodavand, så husk vand, vand og mere vand. Din krop vil elske dig for det. Og husk, at ofte når vi føler sult, så er vi i virkeligheden tørstige. Det er lidt crazy, men den er go nok :-) Det samme gælder ilt. Vi kender nok alle de julefrokoster, hvor vi bare bliver mere og mere trætte. Alt for meget mad, øl, sukker osv. og ALT for lidt frisk luft og motion. Så bryd vanen og vær den, der tager initiativ til en frisk gåtur sammen. Jeg er sikker på, at der i hvert fald er nogle friske unger, der altid gerne vil en tur i skoven eller på legepladsen. Så gør det – i stedet for at lade det blive ved tanken.
6) 'Hold lys i din fakkel'
At være sammen med sin nærmeste familie over flere dage, er for mange et spændingsfelt mellem store forventninger, uløste konflikter og familiemønstre, man måske dybest set ikke længere kan identificere sig med. Og det kan være så enormt svært at stå ved sig selv og ikke falde tilbage i gamle mønstre og gå på kompromis med den proces eller udvikling, man i virkeligheden selv er i. Så når ’familie-skelletterne’ vælter ud af skabet i en skøn blanding med alt for meget sukker og alkohol, og det letteste er at hoppe med på vognene, så værn om dit lys og hold ild i din indre fakkel. Også selv om du føler, at dem du er sammen med, allerhelst ville dyppe din fakkel i vand. Stå ved dit lys <3
7) Investér 15 minutter i en daglig meditation
Når juleræset raser, er meditation og visualisering en af de mest fantastiske og effektive måder at bringe din krop i ro og dermed mindske som stress. Stress er en killer for julefryd og bringer dig ud af balance, f*cker med dit fokus og dit overblik – og bidrager i øvrigt også let til ekstra kilo på sidebenene. Så vælg at bruge 15 minutter hver dag for dig selv og lyt til en meditation/visualisering og du kan med fordel comitte dig til at høre hver dag i julen. Det vil mindske de former for indre stress, som kan få kroppen til at crave dårlig mad og sabotere alle gode vaner. Og det har vi virkelig brug for i juletiden…!
8) Husk gode kilder til fedtsyrer og protein
I julen har du masser af muligheder for at få gode fedtsyrer i store mængder, via mandler, valnødder osv. bare helt uden at de er svøbt ind i sukker. Når vi får masser af sunde fedtsyrer, har vi mindre tendens til at crave de dårlige. Drikker du friskpresset juice eller smoothies, så brug fx hørfrøolie i dem. Det vil balancere dit blodsukker, og du vil automatisk efterspørge færre kulhydrater, som fx sukker. Det samme gælder protein. Snup evt en proteinshake af god kvalitet. Det er næsten en garanti for mindre lyst til søde sager.
9) Commit dig <3
Jeg synes, det er et paradoks, at den person i hele verden, som vi har sværest ved at holde løfter overfor, er os selv… Så hvis du gerne vil hæve din succesrate, så gør dig selv den tjeneste at nedfælde på papir, hvad du gerne vil gøre for dig selv.: der er et stort commitment i at formulere tingene for sig selv. Og vi holder lettere løfterne til os selv, når de står skrevet på papir, tegnet med tegninger, optaget på video eller hvordan du nu kan li at udtrykke dig. Og husk, det må gerne være sjovt. Selvironi er en god ting :-)
Jeg ønsker dig en smuk jul med indsigt og udvikling. Og husk at julen er oplagt tid til tilgivelse – ikke mindst af dig selv <3