Spis din solcreme

Beskyt huden indefra

Se hvad du skal spise, for at beskytte din hud mod sommersolen - indefra.

Spis din solcreme

For at beskytte huden mest muligt gennem en forhåbentlig varm og solrig sommer, har vi lavet en guide til dig med en række fødevarer, som du med fordel kan have fokus på at spise ekstra mange af. Heldigvis er de alle super lækre og gode for en masse andre ting i kroppen. Og når vi siger ’spis din solcreme’ så mener vi det faktisk ;-) Læs her hvorfor.

Alt med C-vitamin

Vitamin C er især god til at styrke immunforsvaret. Indtag af vitamin C er med til at bevare og øge kroppens kollagenproduktionen. Udover at tjene som et væsentligt vitamin for kroppen forbedres således også teksturen af huden og beskytter den mod beskadigelse fra solen. Frugter som citron, appelsiner, druer, kiwi, søde limefrugter, granatæbler, guava, camu camu, hyben, broccoli, blomkål, osv, er alle rige på C-vitamin. Du kan også vælge et tilskud af 100% naturlige C-vitamin eller kollagen med C-vitamin, fx Collagen Berry eller Collagen Chocolate

Spis masser af antioxidanter

Antioxidanter beskytter huden mod solskoldning. En sund og velnæret hud kan klare mere sol uden at blive forbrændt. Alligevel er det altid en god ide, at vænne huden langsomt til solens stråler. På den måde dannes der nemlig mere beskyttende pigment (melamin) i huden. Et af mirakel-magerne i sommersolen er aloe vera juice, som fås i drikkeklare udgave. Aloe vera virker foryngende indefra på huden og bidrager med en masse antioxidanter til din hud.

Antioxidanten, lykopen, beskytter også huden. Særligt opvarmede tomater indeholder store mængder lykopen. Men også vandmelon og grapefrugter indeholder lykopen. Et andet antioxidant, som beskytter huden er lutein. Lutein findes bl.a. spinat, broccoli, avocado og blåbær. Blåbær sikrer dig blandt andet solbeskyttelse indefra, da den er rig på antioxidanter. Blåbær har et højt indhold af A- og C-vitamin og er på alle måder genial for din hud. Den forebygger rynker, øger huden collagen-produktion og hudens elasticitet.

Frugt og grønt i rå mængder

Huden har brug for god næring, for at den kan fungere som en barriere mod bl.a. solen, der kan skolde eller bare få huden til at se trist og medtaget ud. En god fugtighedscreme og en god solcreme med naturligt filter kommer man langt med, men lige så vigtigt er det at pleje huden indefra. Og det kan du gøre ved at spise varer fra supermarkedets frugt- og grøntafdeling. De indeholder nemlig stoffer med egenskaber, der kan stramme huden op, beskytte den mod solens skadelige stråler og endda give farve.

Gode fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer fra alger, fisk, hørfrø, chiafrø, oliven og hampefrø hjælper også til at beskytte huden – og ikke kun mod solen. Også mod udtørring. Ligeledes mandler, der er rige på hudens ’favorit-vitamin’ - nemlig E-vitamin - er med til at beskytte huden. Du kan også smøre huden i kokosfedt. Den har en smule solbeskyttelse i sig og en masse gode fedtsyrer. Men brug den ikke som solcreme, hvis du skal være i solen længe. Det beskytter den ikke nok til.

Brug gulerødder som solbeskyttelse

De fleste af os vil gerne nyde solen om sommeren og lade den farve os i en fin gylden tone. Og den brune farve kan faktisk mere end bare at se godt ud. Den fungerer nemlig samtidig som forsvarsmekanisme mod solens UV-stråler.

Indefra gælder det om at spise frugt og grønt med de såkaldte karotenoider. Karotenoiderne er en gruppe af plantefarvestoffer, og de findes i mere end 600 varianter, hvoraf den mest kendte nok er betakaroten. Karotenoiderne giver frugten og grøntsagerne de flotte røde, grønne, gule og orange farver. Disse plantestoffer hjælper med at forebygge solskoldning og er med til at give huden en jævn farve, der holder længere. Betakaroten, der bl.a. findes i gulerødder, beskytter huden ved at øge dannelsen af melanin, der faktisk er den brune farve. Jo mere melanin, jo brunere hud, og jo bedre forsvar mod solens UV-stråler.

Andre grøntsager med mange betakarotener og kartenoider er peberfrugt (gul, rød), broccoli, spinat, grønkål, græskar, abrikoser, mango, søde kartofler, tomater, grapefrugt (pink), avokado og vandmelon. Forskning peger på, at hvis man spiser meget mad, som indeholder betakaroten, så kan man påvirke sin hudfarve. Så du kan altså sagtens opnå en lækker kulør hele året rundt.

PS: Vil du gerne 'drikke dit solcreme', så tjek denne juiceopskrift med masser af gyldne rødder.

Vand – husk det nu!

Vi ved det godt. Heldigvis er det nemmere om sommeren, hvor det er varmt. Vi skal drikke masser af vand. En velhydreret hud og krop er mere modstandsdygtig - også mod solen stråler. Gør dit vand mere spændende med f.eks. citron, agurk og mynte blade. Uanset hvor meget ’solbeskyttelse’ du spiser, så anbefaler vi altid at bruge en solcreme af høj kvalitet og med naturligt solfilter.