Survival-kit til ”pomfritland”
Sådan "overlever" du i pomfritland
Lav snacks og boostere til ferien, så er det meget lettere at holde fast i din sunde livsstil - og være i dine jeans på vejen hjem ;-) Se vores mini-guide her.
Survival-kit til pomfritland
Yes! Nu er det snart uge 42 - ugen, hvor rigtig mange tager på i badeland og på charterferie med skønne forventningsfulde unger. Det er rigtig fedt og alle er glade - også mor... indtil det kommer til maden... For i "pomfritland" er sukker, hvede, dårlige fedtsyrer og andet skrammel (pardon my french) i lange baner en uundgåelig del af menuen. Den udfordring stødte vi selv på fornyligt og besluttede os for, at gøre noget ved sagen.
Derfor har vi herunder lavet en liste med sund morgenmad, super lækre snacks, boostere og tilbehør, som du let kan tage med på skiferie, i badeland eller hvor du nu skal hen. Og når du har sunde alternativer, er det meget lettere at holde fast i en sund livsstil - og at være i dine (knappede) jeans på vejen hjem ;-) Vi håber, du bliver inspireret til at prøve nogle af tingene af. Og hvem ved, måske børnene er med på sundere snacks - specielt hvis de får lov at hjælpe med at lave dem. God fornøjelse og ha en fantastisk ferie :-) PS: Måske dem du rejser med, synes det er lidt skørt, at ha sunde lækkerier med hjemmefra. Men hey – det er pomfritland, der er skørt. Husk det <3
Mættende chiagrød – røres op og stilles i køleskabet om aftenen. Så er der sund morgenmad med masser af næring
Sprøde kålchips – super sunde snacks i en kagedåse, så de ikke bliver mast. Man kan kun spise for lidt af dem ;-).
Kokosvand – evt. med greens – sundt, fristende og lækkert. Bland evt. en tsk greens i kokosvandet, så er kroppen både hydreret og næret
Quinoa-klapsere – fyld en kagedåse og du har crispy snacks til mellemmåltider og måltider med gode proteiner og sunde fedtsyrer.
Power proteinkugler – en mættende snack med masser af protein. Den skal du simpelthen prøve. De tager max 15 minutter at lave og er super lette at ha med.
Chokolade er en magisk snack – specielt dem som ikke indeholder sukker. Her kan du se vores favoritter- ikke alene smager de fantastisk, man bliver også glad i låget af dem.
Rawkugler er en fantastisk snack med masser af sunde fedtsyrer – og så er de lette at have med på tur.