Raw Chili sin carne

En varmende ret, som er perfekt i det kolde klima. Den både mætter og sætter gang i blodomløbet. Har du lyst til mere substans, kan du komme solsikkekerner eller spirede vilde ris i retten.

Det skal du bruge

2 store tomater
1 avocado
3 soltørrede tomater
1 spsk rå kakao
1 spsk olivenolie
1 tsk limesaft
1 fed hvidløg
4 tørrede abrikoser
½ tsk cayennepeber eller et lille stykke frisk chili
1 spsk frisk oregano
½ rød perberfrugt
½ gul peberfrugt
½ lille rødløg
1 gulerod
¼ stk squash
½ tomat
½ majskolbe
Salt

Sådan gør du

Blend tomater med halvdelen af avocadoen, soltørrede tomater, rå kakao, olivenolie, limesaft, hvidløg, og abrikoser. Tilsæt cayennepeber og oregano og blend igen. Skær peberfrugter og løg i tern og kom dem i en skål og bland med den blendede puré. Hak den anden halvdel af avocadoen. Skær gulerod, squash og tomat i tern. Vend det i puré-blandingen sammen med majskernerne. Smag til med salt. Server evt. med cream cheese på toppen.

Opskriften er fra 42Raw
Fotograf: Kristian Holm