Glutenfrie brunkager

En juleklassisker, der er hurtig, hyggelig og let at lave.

Ca. 50 stk.

Det skal du bruge

100 g. rismel
50 g. boghvedemel
40 g. kokospalmesukker
8 dadler
4 spsk. vand
60 g. kokosolie
1½ tsk. kanel
½ tsk. nelliker
½ tsk. natron

Sådan gør du

Hak dadlerne i små stykker og kom dem i en kasserolle med vand og lad dem simre et par minutter. Tilsæt kokosblomstsukker og blend det hele til en glat dadelmasse med en stavblender. Rør kokosolien ud i den varme dadelmasse, så det smelter. Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt dadelmassen og ælt det hele godt sammen. Dejen bliver dog ikke helt sammenhængende og vil smuldre lidt.

Rul dejen ud i ca. 2 mm. tykkelse mellem to stykker bagepapir og tryk dejen ud i figurer. Brug en paletkniv til at flytte brunkagerne over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem på 175 grader i 8-10 minutter – hold øje med dem for det går lige pludselig hurtigt. Lad dem køle helt af inden de kommes i en tætsluttende beholder. Opskriften er fra Trine Vesteraa