Grønkålssalat

Grønkål kan sagtens gøres til en delikat, sprød salat uden kedelig kålsmag. Og så er grønkål fyldt med næring.

Til 2 personer

Det skal du bruge

6 blade grønkål 2 spsk citronsaft 2 spsk olivenolie 1 knsp Himalayasalt 2 spsk pinjekerner 7 blommetomater, halverede lille rødløg, finthakket.

Sådan gør du

Fjern stilke fra grønkålene og hak den meget fint. Hæld den hakkede grønkål i en skål sammen med citronsaft, olivenolie og himalaysalt og ”ælt” grønkålen godt igennem med hænderne. På kort tid ændrer kålen tekstur og bliver blød og lækker. Drys med pinjekerner, blommetomater og hakket rødløg.

Opskriften er fra Nyd dig slank
Fotograf: Camilla Hey