Karrysuppe med kokosmælk, chili og kylling
PS! På billedet der suppen blendet. Den er også lækker 'u-blendet' ;-)
Til 2 -4 personer
Det skal du bruge
1 - 2 tsk gul karrypasta eller alm. karry
1 dåse kokosmælk
1 spsk. kokosolie
4 dl. bouillon
1 bundt forårsløg
1 lille rød peber
1 lille frisk chili - fintsnittet
280 g. kylling inderfilet eller kød og boullion fra en 1/2 kogt kylling
saften fra 1/2 citron
evt. 2 spsk. fiskesauce
Sådan gør du
Varm olien og tilsæt karry. Spæd op med kokosmælk og bouillon (og evt. kogevandet fra kyllingen). Bring i kog og lad det koge ca. 5 minutter. Kom de snittede grønsager i. Lad suppen simre i 5 minutter og blend den glat. Kom herefter kyllingen i og lad koge endnu 5 minutter.
Smag til med citron, fiskesauce, salt og peber.
Du kan også undlade at blende suppen.
Server med brune ris eller brød.
PS: Lav en vegansk udgave af suppen ved blot at udelade kyllingen.