Lakridsfudge

Denne delikate lakrisfudge minder os om den fudge med lakridssmag, man kunne købe som ”bland selv slik” hos købmanden, da vi var børn. Denne er bare lavet på lutter gode sager.

Giver ca. 10 stk. afhængig af formens størrelse

Det skal du bruge

2 tsk lakridsrodspulver
5 dråber stevia-ekstrakt
2 spsk kokosolie, smeltet
3 spsk kakaosmør, smeltet
5 spsk sort tahini

Sådan gør du

Rør alle ingredienserne sammen og fyld i små forme. Frys i ca. 1 time, til olierne er stivnede. Fjern lakridsfudge fra formene og server, mens de stadig er kolde.

Opskriften er fra 42Raw
Fotograf: Kristian Holm