Mælke kefir
Mælkekefir, bruges til at syrne mælk (økologisk sødmælk eller kokosmælk). Du kan bl.a. lave yoghurt, veganske oste, sourcream, is etc. I velassorterede helsekostbutikker kan du købe mælkekefir.
Det skal du bruge
UDSTYR Opbevaringsglas, Ostelærred eller en stofble, plastiksi1 liter kokosmælk / biodynamisk mælk
1 spsk. mælkekefirgryn (brug kun en træ- eller plastik ske)
Sådan gør du
Vask opbevaringsglasset ret grundigt med kogende vand og eddike Tilsæt forsigtigt en skefuld mælke kefir gryn i opbevaringsglasset Hæld kokosmælken over grynene Dæk nu åbningen af glasset med et ostelærred eller en gammeldags stofble Fæsten åbningen med en køkkenelastik Sæt dato på glasset Lad nu kokosmælken fermentere ved rumtemperatur i 24 timer Når mælken er færdigfermenteret, sies grynene fra - det kan være lidt svært (derfor bruger jeg nogen gange mine fingre) Kom nu mælken på en patentflaske.BONUS Vandkefiren brygges på vand tilsat sukker, hvor kefirgrynene lever at sukkeret, for at kunne danne den næringsrige probiotiske drik. Kefir betyder forresten “glæde” eller “velbefindende” på tyrkisk, hvilket passer super godt sammen med kefirens fantastiske egenskaber. Kefir er rig på de gavnlige bakterier, som balancerer hele mikrofloraen, hvormed den skaber et trygt miljø for en sund fordøjelse. Igennem fermenterings-processen opstår der en gæring, som øger dannelsen af kulsyre, hvilket danner bobler. Din drik kan under fermenteringen danne så meget syre, at den kan minde om en sund sodavand. Den smager fantastisk og du kan let tilsætte bær, frugter og andet godt. Umm. Det smager skønt. Kefir danner under fermenteringsprocessen en smule alkohol, men dog når kefiren en max. procent på 0,5%. Derfor kan kefirdrikken indtages af både børn og voksne. Jo kortere en fermenteringsproces, des mindre mængde alkohol. Det anbefales at man starter ud med en lille mængde kefir (det samme gælder for kombucha), da hele fordøjeflsessystemet lige skal vænne sig til kefirdrikken. Derfra øger du stille og roligt mængden, alt efter hvor meget du ønsker at indtage.
Opskriften er fra Fermentering
Fotograf: Cophia Nirrvana