Super sund vinter punch

Denne punch er perfekt til de mørke og kolde måneder, hvor vi alle har brug for lidt ekstra næring og selvomsorg.

Til 2 personer

Det skal du bruge

3 æbler
4 appelsiner
½ citron
Lidt kanel
Lidt kardemomme
Skiver af økologisk citron og appelsin til pynt.

Sådan gør du

Juice æbler, appelsiner og citron og hæld saften i en blender. Smag til med kanel og kardemomme og blend til krydderierne er godt fordelt. Server i en punchbowle med appelsin- og citronskiver flydende i.

Appelsin er en af de bedste kilder til c-vitamin, som bekæmper vira og bakterier. Den indeholder også betasitosterol, som har vist sig at kunne hjælpe med at forebygge dannelsen af svulster og sænke blodets indhold af kolesterol.

Kanel stimulerer kredsløbet og mange kroniske såvel som akutte infektioner afværges af kanels antibakterielle, antivirale og antimykotiske (mod svamp) egenskaber – og så bruges den også traditionelt til at forbedre fordøjelsen.

Opskriften er fra Nyd Dig Sund Julemad
Fotograf: Cophia Nirrvana