Shape Body Gua Sha Rosakvarts

649,00 DKK

Opstrammer og reducerer cellulite

Denne Body Gua Sha fra Calmlish er særlig god mod appelsinhud samt til opstramning af slap hud på lår, bagdel, underben, mave og overarme. Gua sha til ansigtet finder du her.

Shape body Gua Sha med tekstur er specielt designet til at arbejde på genstridigt bindevæv, hvad enten det er slap hud, gamle ar eller appelsinhud.

Læs detaljer
    

Detaljer

Den ene side arbejder i de yderste bindevævslag, og den anden side på de dybere, så du kan komme i dybden med din appelsinhud.

Den ligger godt i hånden, således at du let kan bruge den på selv besværlige områder som baglår og bagdel. Krystallerne har en behagelig tyngde, sådan at du ikke behøver at ligge nær så meget press i din massage, da krystallen gør det hårde arbejde for dig.

Hvad er Gua Sha?

Gua Sha [udtales ”gwa sja”] er et traditionelt kinesisk behandlingsredskab, der er blevet brugt i flere tusinde år i Kina.

Gua betyder ”at skrabe”, og Sha betyder ”røde pletter/rødmen”. Det betyder at man skraber på huden med et redskab for at fjerne stagneret energi, “affaldsstoffer”, ophobet lymfevæske, spændinger og smerter. Det er en effektiv behandling, som giver øjeblikkelig effekt.

Ved gua sha behandling vil du opleve en forbedret blodcirkulation, fornyet glød i huden, reducering af rynker og fjerner/mindsker mørke rander samt poser under øjnene.

Læs mere i vores Gua Sha guide her.

Sådan virker Gua Sha Massage

Bindevævet

Bindevævet er det stof, der ligger mellem huden og musklerne. Med tiden bliver bindevævet svagt, og det betyder, at huden slipper væk fra musklerne - det giver rynker og slap hud.

Ved de rette teknikker styrker vi forholdet mellem vores hud og muskler. Cirkulationen øges, og det giver en forbedret hudtone i ansigtet.

Lymfesystemet

Vi har ca. 900 lymfeknuder i kroppen, hvor 200 af dem sidder i halsen.

Lymfedrænagen udgør en vigtig del af vores Gua Sha behandlinger.

Lymfe på latin betyder Lympha “klart vand”. Lymfevæsken er en klar væske, der bl.a. indeholder affaldsstoffer fra celler i kroppens væv. Den kan også indeholde fremmede organismer eller partikler som bakterier, virus osv.

Når lymfevæsken når til lymfeknuderne, vil den her blive renset, det er derfor oplagt at kalde lymfeknuderne for vores rensningsanlæg. Når vi laver en lymfedrænage, arbejder vi altid langs lymfebanerne og i lymfesystemets retning.

Er lymfesystemet skadet eller dens funktion nedsat, samles væsken i huden. Der kan derfor opstå et lymfeødem, som fører til hævelser, smerter og øget risiko for infektioner. Lymfens opgave er bl.a. at føre overskudsvæsken væk fra huden og rense kroppen for fremmede mikroorganismer og affaldsstoffer.

Ved hjælp af lymfedrænagen kan vi stimulere lymfekredsløbet, og på den måde fjerne væskeansamlingerne i huden. Ved stimulering af lymfen kan vi også hjælpe mange forskellige hudtilstande som bumser, cellulite og rødme.

Spændinger

Når spændingen ophobes i et område, blokerer det energien fra at yde optimalt. Dette skaber et overskud af energi i et område af ansigtet og en mangel i et andet område. Spændingen laver med tiden en blokering af cirkulationen, der til sidst bliver til en rynke.

Vores Gua Sha massage er udarbejdet, så den naturligt presser og strækker nerver og muskler. Dette frigiver spændingen, så energien kan flyde frit igen. Ved at udføre massagen regelmæssigt kan du undgå disse blokeringer.
Det toner ansigtet og stimulerer kroppens naturlige selvhelbredende evner.

Brugsvejledning

I æsken får du et lille guidekort med link til udførlig online guide. Hos Calmlish finder du et helt online undervisnings-univers. Har du spørgsmål til Gua sha, så tag evt. et kig på vores Gua Sha guide her.

Princippet bag krops Gua Sha teknikken er, at du gentagne gange skraber på et oliesmurt område med din Gua Sha (må ikke bruges på tør hud). Du kan f.eks. bruge denne kropsolie. Man skraber i bestemte retninger feks. ud fra akupunkturpunkter, meridianbaner og lymfebaner og påvirker på denne måde kroppens blodcirkulation, lymfesystem og immunforsvar.

Vi anbefaler du laver gua sha’en på varm hud. Fx i sauna eller efter 5 mins englehop eller anden træning. Jo varmere huden er jo mere i dybden kan du komme i bindevævslagene. En anden mulighed kan være at gøre det efter karbad eller i bruseren mens huden stadig er varm og fugtig. Pas dog på med ikke at tabe gua sha’en på badeværelset og brug evt conditioner fremfor olie, hvis du vælger at lave gua sha i bruseren. Så undgår du olieglatte fliser.

Du kan også lave gua sha’en i sofaen eller sengen hvor du kan ligge ned. Så er det lettere at arbejde på ben og balder og maven. Der er ingen regler, vælg det der føles mest lækkert og let for dig.

Sådan laver du en body gua sha massage:

1) Kom olie på det område, som du ønsker at arbejde på. Brug Body Gua Sha'en til at smøre olien ud på huden.

2) Start med at bruge side 1, som er den lange takkede side. Skrab let, men fast og i et godt tempo - op og ned langs huden. Du kan også skrabe fra side til side eller skråt , men aldrig i cirkler. Fortsæt indtil at huden er blevet varmet godt op og har fået lidt farve. Det tager typisk 5 minutter i alt efter hvor stort et område du arbejder på.

De gentagne skrab skaber et vakuum under huden, som trækker affaldsstoffer op til overfladen fra bindevævet, så de kan blive udskilt. Det skal være et fast tryk, men det må ikke nødvendigvis gøre ondt. De steder hvor der er spændinger og stagnering, vil det dog gøre lidt ondt.

3) Brug derefter side 3, som er den buede flade på Gua Shaen. Skrab med et fast tryk nedefra og op i lymfens retning (mod hjertet). Du arbejder altid i samme retning som lymfen, derfor er det vigtigt, du ikke skraber frem og tilbage men laver et langt skrab. Du skal lave 5-60 skrab det samme sted, inden du bevæger dig videre til næste.


Afslutning:
For at undgå eller mindske blå mærker, så kan du smøre området ind i olie eller bruge en creme baseret på urten arnica. Den kan du få i de fleste helsekostbutikker. Arnika kan få de blå mærker til at forsvinde markant hurtigt.

Hvis der er affaldsstoffer/spændinger/stagnering, bliver huden rødspættet - måske endda blå, grøn, lilla eller sort. Men fortvivl ikke, det er helt normalt og OK, for de blå mærker er et tegn på, at du har arbejdet det rette sted. Men hellere gøre det lidt mindre, lidt blidere, over længere tid - fremfor 1 times dybdegående Body Gua Sha, hvor du er blå i en uge efter.

Varighed og gentagelse:
Du kan lave Body Gua Sha dagligt, indtil du er tilfreds med resultatet. De fleste kan se forskel efter få gange behandling, men det tager typisk nogle måneders regelmæssig behandling inden celluliten er markant mindre. Efter et par uger vil du dog opleve færre spændinger samt blødere og glattere hud.

For video instruktioner så se Calmlish's online undervisnings-univers

Beskrivelse af Shape:

1. Bølger
Side 1 er til udglatning, opløsning og opstramning og går dybere end side 4. Start forsigtigt ud med denne teknik for at undgå for mange blå mærker.

2. Den glatte side
Side 2 bruges til klassisk gua sha skrabeteknik samt
afsluttende lymfedrænage.

3. Enden
Side 3 bruges til at ”grave” i bindevævet. Skrab med små
bevægelser og fast tryk, der hvor det gør ondt og spænder.

4. Små takker
Side 4 er til udglatning, opløsning og opstramning.

Hvornår må man ikke bruge gua sha?

Gua Sha massage er ikke ideel, hvis du har følgende:

Solskoldet hud
Svamp
Betændt hud
Sår
Skadet hud
Hudkræft
Sygdom
Hævede lymfekirtler

Hvordan renser jeg min gua sha?

Efter brug af gua sha anbefaler vi at vaske den i mild sæbe, skylle af med koldt vand og tørre den. Da krystaller bærer en energi, er det vigtigt, de indimellem bliver renset, hvis du vil have de bedste egenskaber ud af dem.

Læg din krystal gua sha til rensning i et saltbad lavet af 3 dl vand og 1 spsk havsalt i 1-24 timer. Efterfølgende skyller du salten af med koldt vand, inden du bruger den. Vil du være sikker på, at alle bakterier er væk, kan du også vaske den i sæbe, skyl altid af med koldt vand.

Krystallen

Rosakvarts er kærlighedsstenen over dem alle med dens healende og selvkærlige energi. Vi gør alt muligt for at ”bekæmpe” områder af os selv, som vi ikke synes er perfekte, hvor det vi - og vores krop - i virkeligheden har brug for er omsorg og selvkærlighed. Rosakvarts inspirerer os til dette.

Bemærk at alle Calmlish gua sha's er håndlavet og skabt af naturen. De er alle unikke og derfor vil der være variationer i farve, form, struktur, overflade etc. Pas godt på din gua sha, så du ikke taber den og den risikerer at gå i stykker.

Gaveæske & Emballage

Shape bliver leveret i en smuk sort æske i bæredygtig genbrugskarton, som er FSC certificeret (fra bæredygtigt drevne skove) og EFC mærket (ikke bleget med klorgas). I æsken ligger der Himalaya salt, rosenblade samt en lille lommekrystal og et lille guidekort trykt på genbrugspapir med link til online guide, så du kan lære alt om din nye gua sha. Du kan vælge at lade gua sha'en ligge i saltet og rosenbladene, eller bruge det i et lækkert fodbad.

Kvalitet, bæredygtighed og generel CSR (Corporate Social Responsibility)

Calmlish har brugt mange år på at finde de helt rette leverandører af krystaller og et håndværk, som kan leve op til deres høje krav om kvalitet, bæredygtighed og generel CSR. De har indgået Supplier Code of Conduct med deres leverandører, som sikrer at der ikke bruges børnearbejde og at etik, bæredygtighed og miljø er i højsædet. Krystallerne har oprindelses certifikat fra Brasilien.

Ekstra info:

Link til videnskabebelige undersøgelser ref at hård, dybdegående massage stimulerer kollagenproduktionen i huden og afhjælper cellulite. Læs mere her og her .