Job
Produktionsmedarbejder med ansvar søges til fødevarevirksomhed i Århus
Bliv en del af en vækstvirksomhed i vild udvikling og med gode udviklingsmuligheder.
Green Goddess er en dynamisk vækstvirksomhed med en mission om fremme grøn livsstil og sunde vaner. Vi er et lille team af passionerede mennesker med kontor i hjertet af Aarhus. Herfra arbejder vi dedikeret for at udbrede kendskabet til grønne valg, samt at levere løsninger afprøvede løsninger i højeste kvalitet til vores loyale følgere og kunder – vi kalder dem grønne gudinder.
Green Goddess er en virksomhed, der siden start har arbejdet dedikeret på at udbrede kendskabet til vores grønne univers. Vi deltog i 2022 i Løvens Hule og siden har Green Goddess udviklet sig rigtig meget. Bl.a. har vi nu produkter i eget brand, egen produktion og vores produkter kan nu købes i butikker – alt fra helsekostbutikker, spa-hoteller, webshops, mv.*
Vi søger i forbindelse med vores produktion en dygtig og engageret produktionsmedarbejder med en fagligt relevant uddannelse indenfor fødevareproduktion til vores produktion beliggende på Sydhavnen i Århus.
Som produktionsmedarbejder vil du være en vigtig del af vores produktionsafdeling og her vil du bidrage til fremstillingen af vores kvalitetsprodukter. Vi er specialiseret inden for udvikling, fremstilling af diverse pulver tilskud og pakning af tørvarer.
Vi tilbyder:
- Et fantastisk hold af kolleger som alle yder deres bedste og løfter opgaver i fælles flok.
- En spændende stilling i en veletableret fødevarevirksomhed med gode udviklingsmuligheder.
- En dynamisk arbejdsplads med et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
- Fleksible rammer.
- Spændende muligheder for at bruge dine evner indenfor produktudvikling og være med til at sætte standarden for udvikling af nye banebrydende produkter i vores sortiment.
Ansvarsområder:
- A. Check og overholdelse af GAG.
- Produktion og afrapportering.
- Registreringer i Trace Zilla.
- Tidsregistrering på opgaver i produktionen.
- Rengøring og hygiejne i produktionen.
- Oplæring af nye medarbejdere i produktionen.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Afvejning af råvarer, blanding af råvarer, produktionsregistrering.
- Varetage emballering & sikre korrekt mærkning og pakning af produkter.
- Udføre egenkontrolprocedurer og kvalitetskontrol for at sikre overholdelse af standarder og lovgivning.
- Opgavefordeling til vores timelønsmedarbejdere som kaldes på arbejde efter behov.
- Samarbejde med øvrige medarbejdere og produktionsledelsen for at sikre en gnidningsfri produktion.
- Bidrage til løbende forbedring af produktionsprocesser og effektivitet.
Kvalifikationer (du opfylder gerne flere, eller alle nedenstående punkter):
- Vi forventer at du har en fagligt relevant uddannelse, når du søger dette job. Det kan være Ernæring & sundheds fødevarelinje, eller en procesteknolog/fødevareteknolog med speciale i fødevareproduktion & udvikling – andre relevante uddannelser er også interessante.
- Erfaring med fødevareproduktion, herunder blanding af produkter, emballering og egenkontrol.
- Kendskab til relevante standarder og procedurer inden for fødevaresikkerhed og hygiejne.
- Evnen til at arbejde effektivt og præcist under fastsatte retningslinjer.
- God fysisk form, da arbejdet kan kræve en vis grad af løft og håndtering af tunge materialer.
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstid i travle perioder.
- Grundlæggende IT-færdigheder.
- God og velfunderet ordenssans, samt systematisk tilgang
Har du erfaring inden for fødevareproduktion og ønsker at blive en del af vores dedikerede hold af medarbejdere, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til caspher@greengoddess.dk
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at skrive på mailen.
Vi ser frem til at høre fra dig!