Broccolisalat

Mange mener ikke, de kan lide rå kål. Det vil vi gerne modbevise med denne broccolisalat. Hvis du marinerer kålen, får den en mild smag og en ”al dente”-tekstur, som samtidig er let at fordøje. Syren i citrusfrugterne blødgører kålen. Og det smager fantastisk!

Til 2 personer

Det skal du bruge

1 broccoli
Saften fra 1 lille citron
Saften fra 4 friskpressede appelsiner
3 spsk olivenolie
1 knsp himalayasalt
1 lille håndfuld tørrede bær, f.eks. rosiner, gojibær eller figner i skiver
½ lille rødløg

Sådan gør du

Del broccolien i mindre buketter og vend dem med citron- og appelsinsaft, olivenolie og salt. Lad broccolien marinere i lagen i 15 minutter. Ælt marinaden grundigt ind i broccolien med hænderne, til den føles al dente. Drys med de tørrede bær og hakket rødløg. Server evt. sammen med en grøn salat.

Opskriften er fra 42Raw
Fotograf: Kristian Holm