Majskolber med lime og hvidløgsdressing
Opskriften giver tilbehør til 4 personer.
Det skal du bruge
UDSTYR foodprocessor eller blenderMAJSKOLBER
4 majskolber
½ dl olivenolie
2 lime
Hvidløgsdressing
Frisk koriander
Andet: Snor
HVIDLØGSDRESSING
100 gram cashewnødder eller solsikkekerner
1 helt hvidløg
2 dl vand
1 spsk. olivenolie
1 spsk. æblecidereddike
½ citron
Havsalt
Friskkværnet peber
Sådan gør du
MAJSKOLBER
Åben forsigtigt de friske majs, uden at bladene falder af. Fjern skægget, fehåret eller hvad man nu vælger at kalde det. Pensl kolberne med olivenolie og luk bladene omkring majskolberne. Luk dem til øverst med snor.
Grill majskolberne i ca. 25-30 minutter, vend dem ca. hvert 10. minut, så de bliver grillet på alle sider.
Træk bladene bagud og saml dem med snor. Server majsen med lime, som presses udover kolberne samt hvidløgsdressing og frisk finthakket koriander.
HVIDLØGSDRESSING
Cashewnødder lægges i blød i mindst 2 timer. Bruger du solsikkekerner, er det ikke nødvendigt at lægge dem i blød.
Skær toppen af hvidløget og hæld olivenolie over. Læg hvidløget på grillen med den åbne side opad i ca. 20 minutter, indtil hvidløgsfeddene er helt møre og brunede. Lad hvidløget køle af inden brug.
Pil hvidløgsfeddene fra skallen og kom dem i en blender sammen med de opblødte cashewnødder eller solsikkekerner, vand, æblecidereddike og saften fra en halv citron. Blend det hele godt igennem. Tilsæt lidt mere vand, hvis du ønsker en tyndere konsistens.
Opskriften er fra Johanne Mosgaard's bog Grøn Grillfest
Fotograf: Maria Amme