Proteinrige raw cup cakes

Proteinrige chokolademuffins med hindbærcreme, der smager så syndigt, at man slet ikke aner de er gode for dig.

Til ca. 10 stk.

Det skal du bruge

CUP CAKE BUNDE
5 bløde medjouldadler
1 1/2 dl græskarkerneproteinpulver
2 tsk. chiaproteinpulver (eller 2 tsk chiafrø opblødt i vand)
5 spsk raw kakaopulver
2 spsk kokosolie
1 tsk vaniljepulver
1 knsp salt
Evt. en smule vand eller kokosolie

CHOKOLADECREME
1 dåse kokosmælk (ikke light)
3 spsk raw kakaopulver
4 spsk kokospalmesukker

HINDBÆRCREME

1 dåse kokosmælk (ikke light)
3 spsk mosede hindbær
4 spsk kokospalmesukker eller birkesød


Sådan gør du

CUP CAKE BUNDE
Ælt dejen godt og grundigt sammen og form i små mini cup cakes forme. Hænger dejen ikke godt nok sammen kan du tilføre en lille smule vand eller kokosolie til dejen har den rette faste, konsistens.

CHOKOLADECREME
Stil dåsen med kokosmælk koldt inden brug. Når du åbner den, bør kokosmælken være delt i en tyk, cremet del og en flydende klar væske. Skrab forsigtigt den tykke kokoscreme ud af dåsen. Pisk godt med kakaopulver og kokospalmesukker. Hæld chokoladecremen på en tylle og lad den stå koldt i ca. 30 min. Dekorer dine cup cakes med cremen.

HINDBÆRCREME
Stil dåsen med kokosmælk koldt inden brug. Når du åbner den, bør kokosmælken være delt i en tyk, cremet del og en flydende klar væske. Skrab forsigtigt den tykke kokoscreme ud af dåsen. Pisk godt med hindbær, kokospalmesukker (eller birkesød) og rødbedekrystaller. Hæld hindbærcremen på en sprøjtepose med tylle og lad den stå koldt i ca. 30 min. Dekorer dine cup cakes med cremen. Drys evt. med Cake Dust og tørrede hindbær

Opskriften er fra Caroline Fibæks bog Hormonel Harmoni

Foto: Camilla Hey