Karmameju Recharge Ionisk Tørbørste

499,00 DKK

Tørbørstning er et af vores favorit skønhedsritualer, som vi har brugt dagligt i årevis. Ion tørbørstning danner negative ioner på huden gennem naturlig friktion. Tørbørst dagligt for at afhjælpe tør hud, reduer appelsinhud og opnå øget energi

Brug RECHARGE tørbørste dagligt for at afhjælpe tør hud på kroppen, bekæmpe cellulite, styrke huden, for at opnå øget energi og for at skabe balance og velvære. Børst med lange lige strøg mod hjertet for at stimulere nervesystemet, blodcirkulation og lymfesystemet..

Læs detaljer
Se video

Detaljer

Tørbørstning af kroppen med Karmamejus ion kropsbørste danner negative ioner direkte på huden gennem naturlig friktion. Negative ioner accelererer transporten af ilt til vores celler og kropsvæv. De gør samtidig lymfekirtlerne i stand til at afgifte blodet og øger derved hudens modstandsdygtighed.

Tørbørstning er appelsinhudens fjende nr. 1. På et studie fra University of Sunderland i England fastslog forskere, at daglig brug af tørbørster gennemsnitligt reducerede testpersonernes cellulite med 26% på kun 5 uger.

Ion tørbørster siges at have oprindelse hos munkene rundt om i verdens klostre – det er en enkel, let metode til at afbalancere elektromagnetiske energier i din krop, som sætter skub i udskillelsen af affaldsstoffer.

RECHARGE Karmameju tørbørste er egnet til alle hudtyper, men har du sensitiv hud eller er tørbørste nybegynder, kan du vælge at starte med BUFF børsten, for så senere at gå over til RECHARGE.

Vi anbefaler at bruge kropsolie eller body lotion efter tørbørstning.

Se Karmamejus andre tørbørster her.

Følg illustrationen i billedgalleriet og / eller videoen for at se børsteretninger

  • Karmamejus ioniske tørbørste skal bruges uden vand og sæbe. Brug den før badet som en del af din daglige plejerutine.
  • Læg ud med lette, blide strøg og tilpas styrken, alt efter hvor følsom din hud er. Begynd under fødderne, børst indad fra kroppens yderpunkter og arbejd rytmisk i jævne, lange lige strøg mod hjertet. Kombinér gerne de lange lige strøg med cirkelbevægelser på yderside af lår samt på ballerne.
  • Når du børster nakken; børst fra skuldrene og op. Da du er over hjertet vil tyngdeloven naturligt føre blodet mod hjertet.
  • Børst hele kroppen undtagen den sarte hud i ansigtet, brysterne og brystudskæringen, og børst altid mod hjertet.
  • Efter tre-fem minutters tørbørstning er du klar til badet. Vi anbefaler et koldt brusebad, som sætter gang i blodomløbet og giver en frisk glød til huden. Efter brusebadet frotteres kroppen grundigt med et tørt håndklæde. Afslut med dine favorit kropsplejeprodukter.
  • Du kan med fordel børste med to børster, én på hver hånd, det kalder vi double-brushing - herved opnås et godt rytmisk flow, og man kan børste hele kroppen grundigt på et par minutter.
  • Husk at de giftstoffer, som tørbørstningen frigiver, skal skylles ud ved at drikke vand hver dag. Alle nye skønhedsritualer kræver lidt tid, før du kan se tydelige resultater, så vær tålmodig og vedholdende med dit tørbørstningsritual.

    BEMÆRK: Anvend ikke børsten, hvis du er allergisk overfor kobber, nikkel, bronze eller tin. Børst ikke hvis huden er våd eller fugtig. Sørg for ikke at børste for hårdt, undgå områder med irriteret, sart eller beskadiget hud og vær ekstra forsigtig omkring hævede modermærker og hudafskrabninger. Det er normalt, at huden rødmer en smule. Løse børstehår kan forekomme. Fjern løse kobbertråde, som stikker op fra børstens overflade.

Vask ikke med vand eller sæbe. Rens børsten efter brug; Kør tommelfingeren igennem børstehårene, så alle hudpartikler fjernes. Du kan også bruge en kam til at rense børsten med, såvel som at banke børsten hårdt mod en ren, lige overflade. Vi anbefaler, at alle medlemmer i husstanden har hver deres børste.

Fremstillet af certificeret bøgetræ med strop af eksklusivt kernelæder. Børsterne består af ekstrafine kobbertråde kombineret med hestehår klippet fra halen eller manken. Traditionelt håndværk, produceret i Tyskland..

Tørbørstning er blevet praktiseret i århundreder over hele verden og i vidt forskellige kulturer. Det er en enkel, let og omkostningsfri metode til at revitalisere dine skønhedsritualer – såvel som din hud og dit energi niveau. Regelmæssig tørbørstning skaber hurtigt synlige resultater. Læs videre for at lære mere om de mange fordele ved tørbørstning.

Få mere energi
For mange er det mere reglen end undtagelsen, at de føler sig trætte, ugidelige og drænet for energi. Men sådan behøver det ikke at være. Sløvhed, udmattelse og generel mangel på energi kan skyldes, at lymfesystemet er blokeret, arbejder på nedsat kraft eller ganske enkelt er bukket under på grund af stress og skadelige miljøpåvirkninger. Ved at stimulere lymfesystemet med tørbørstning kan man få gang i systemet igen.

Stimulere lymfesystemets funktion
Lymfesystemet har en essentiel funktion for vores blodomløb, og et af dets primære funktioner er at filtrere blodet. Et komplekst netværk af lymfekar leder klar væske kaldet “lymfe” rundt i kroppen og filtrerer, dræner og genbruger den undervejs. En sund lymfestrøm er derfor yderst vigtig for et velfungerende og effektivt lymfesystem.

Udrensning og afgiftning
Lymfeknuderne, som er spredt ud over hele kroppen langs lymfebanerne, filtrerer og renser lymfevæsken, sender rene blodceller ud i kroppen og nedbryder bakterier og affaldsstoffer. Ud over at rense og afgifte, genanvender lymfesystemet fordøjet fedt og proteiner og sender det ud i kroppen, hvor det er med til at sætte energien i vejret.

Kom i dybden
Der ligger lymfekar lige under det øverste hudlag, og de sender lymfevæske ind i kroppens dybereliggende lymfekar. En hvilken som helst forstoppelse i lymfekarrene i overfladen resulterer i blokader i de dybereliggende lymfekar, så tørbørstning er en fremragende metode til at stimulere hele lymfesystemet ved kun at arbejde i overfladen.

Ingen alder
Alle kan tørbørste og det er godt for unge som ældre. Tørbørstning vil især gavne folk, der er mere stillesiddende, uanset om det skyldes arbejde, alderdom, handicap eller sygdom.

Nyt liv
Tørbørstning fjerner døde hudceller og åbner porerne, fremmer afgiftning og toner huden. Den nænsomme stimulering af hudens forbindende overlag fremmer produktionen af kollagen og elastinfibre, og derfor kan tørbørstning oven i købet afhjælpe cellulite.

Tørbørstning og sol
Du børster ikke farven af med din tørbørste. Du fremhæver den derimod. Det eksfolierende skønhedsritual lader din solkyssede glød kommer til sin ret ved at fjerne alle de døde og grå hudceller fra hudens overflade.

Negative ioners helbredende egenskaber

Restituerer efter fysisk udmattelse eller ekstrem træthed – ved at øge iltniveauet i blodet og skabe en mere effektiv udnyttelse af ilten, hjælper de negative ioner kroppen med hurtigere at restituere efter udmattelse.

Stabiliserer hjernefunktionen – ved at sørge for rigelige mængder ilt i blodet er de negative ioner med til at normalisere hjernefunktionen og resultatet er en afslappende og rolig tilstand.

Blodrensende – ved at sørge for øgede mængder af kalk og natrium i blodstrømmen hjælper de negative ioner med at genskabe en sund (let alkalisk) pH-balance i blodet.

Øger stofskiftet – ved at stimulere udveksling af elektronisk stof i cellevæggene er de negative ioner med til at øge stofskiftet.

Styrker immunforsvaret – et højt niveau af negative ioner fremmer produktionen af globulin i blodet og gør dig mere modstandsdygtig over for sygdom.

Afbalancerer det autonome nervesystem - negative ioner kan berolige eller afslappe spændte nerver ved at skabe balance mellem de sympatiske og parasympatiske dele af det autonome nervesystem.

Giver bedre fordøjelse – ved at modarbejde overanstrengelse af det sympatiske nervesystem hjælper de negative ioner med at afspænde maven og tarmene. De fremmer produktionen af fordøjelsesenzymer og giver dermed en bedre fordøjelse.

Celleforyngelse - negative ioner er med til at revitalisere cellefornyelsen, øge muskelvævets vitalitet og styrke de indre organer. / For generel sundhed - negative ioner kan give nyt liv, revitalisere alle kroppens systemer og celler og forbedre dit generelle helbred.

Energi
Energi kan defineres i forhold til styrke, vitalitet og kraft og den fortsatte aktivitet, den afføder uanset om den er mental eller fysisk. Det er energi, som gør vores kroppe i stand til at fungere. Og det er energien, som er altafgørende for det, vi kalder livskvalitet. Uanset om denne livskvalitet er til stede i rigelige, glædelige mængder eller om man først bliver bevidst om den, når den forsvinder.

Elektricitet
Menneskekroppen bruger flere forskellige former for energi: kemisk, mekanisk, elektromagnetisk og elektrisk. Som du nok ved, er elektricitet en grundliggende naturkraft, som udgøres af negative og positive partikler, der både tiltrækker og frastøder. Disse såkaldte ladede partikler manifesterer sig som bevægelse eller det, vi kalder elektrisk strøm. Elektrisk energi spiller en altafgørende rolle for kroppens funktion.

Ioner
Ionerne skaber elektrisk energi i kroppen. Helt enkelt kan man sige, at de er atomer eller molekyler, hvor det totale antal elektroner ikke er lig med det totale antal protoner, og det giver atomet en positiv eller negativ elektrisk ladning. Ioner med et ekstra elektron kaldes for anioner og bærer på negativ ladning. Ionerne med færre elektroner end protoner bærer på positiv ladning og kaldes for kationer.

Negative ioner
Ioner opstår naturligt og skabes ved friktion - ofte friktion mellem luft og vand. Man har længe kendt til de negative ioners gavnlige effekt. Den opløftede fornemmelse af velvære man oplever ved et vandfald i bjergene eller ved havets bølgebrus er et godt eksempel. Denne velvære skyldes tusinder af negative ioner, som påvirker menneskekroppens biokemi. Vi nyder godt af negativt ladede ilt-ioner, som findes i den luft, vi indånder og i det vand, vi drikker.

Positive ioner
Positive ioner har den stik modsatte effekt. De produceres af mobiltelefoner og elektrisk udstyr med WiFi og Bluetooth og samles på steder, hvor luften er beklumret, og støvet lægger sig. På kontorer uden vinduer, på tv-skærme og foran computerskærme. Det er ikke svært at forestille sig, hvor helbredsskadelige de er.

Frie radikaler
Vores kroppe er konstant under angreb fra den kemiske forbindelse, som går under navnet “frie radikaler”. De frie radikaler genereres af udefrakommende, miljømæssige faktorer og i selve kroppen, og de ”stjæler” en elektron fra et andet atom eller en anden molekyle for selv at opnå elektrisk stabilitet. Undervejs forvolder de alvorlig skade på celler og væv.

Antioxidanter
En effektiv løsning, som modvirker denne cellenedbrydning, er antioxidanter. Antioxidanter forekommer naturligt i frugt og grønt, og de afgiver gerne et ekstra elektron, hvorved de neutraliserer de frie radikaler og forhindrer dem i at skade kroppen. Antioxidanter tilføres ofte kroppen gennem kosten, men denne gavnlige proces kan også hjælpes på vej på anden vis – som for eksempel ved ion-tørbørstning af kroppen.

Ion-tørbørstning af kroppen
Tørbørstning med Karmamejus ion body brush får negative elektriske ioner frem direkte på huden gennem naturlig friktion. Den stærkt ledende forarbejdning med kobberlegerede børstehår gør, at ionerne nemt absorberes af huden. Giver du din krop en overflod af negative ioner, giver du den et stort lager af ekstra elektroner. På denne måde, så er den klar til at neutralisere det daglige angreb af frie radikaler og forhindre inflammation og de dårligdomme, de frie radikaler kan forårsage.

Læs mere om negative ioner i vores blogindlæg

Video