Kend forskel på fysiske, kemiske og nano-solfiltre
Vi har udvalgt Karmamejus solserie SUN ud fra de økologiske og koralvenlige ingredienser og det brugervenlige mineralske filter, der syner transparent på huden og er nem at smøre ud. SUN er luksuriøs solpleje og hudpleje i én og samme tube. Ren, naturlig og effektiv solbeskyttelse til hele familien.
Karmamejus kompromisløse tilgang til naturlig hudpleje er udgangspunktet for dette innovative gennembrud inden for solbeskyttelse med fysiske, mineralske solfiltre – som både har en transparent ingrediensliste, et transparent udseende og en behagelig følelse, når de smøres på huden.
Forskellen på fysiske, kemiske og nano-solfiltre
Der findes tre former for solfiltre, man som hudplejeproducenter kan anvende, når man laver solbeskyttelsesprodukter:
- De fysiske, mineralske solfiltre – som Karmameju anvender
- Nanopartikel-solfilter: Solfiltre i nanoform
- Kemiske solfiltre
Vi foretrækker solcreme med mineralske filtre, fordi de bliver på hudens overflade og ikke trænger ned i huden og skaber en kemisk reaktion for at beskytte mod UV-stråler. Ulempen har blot været at disse solcremer med fysiske filtre ofte efterlader huden hvid og klæbrig, eller at der blev anvendt høje mængder silikone i formlerne for at blødgøre cremerne.
Kort fortalt om de tre typer UV-filter
Fysiske, mineralske solfiltre
Titaniumdioxid og zinkoxid er mineralske solfiltre, som består af mineraler naturligt udvundet fra jorden. Fysiske solfiltre lægger sig oven på huden som en hinde, der beskytter huden ved at reflektere UV-strålerne. Solcremer med fysiske solfiltre er kendt for at være svære at smøre ud og for at efterlade huden med et hvidligt skær, men det er ikke tilfældet med Karmameju SUN. Deres innovative formler er nemme og behagelige at påføre og gør ikke huden hvid eller fedtet, på den måde mineralske solfiltre ellers er kendt for. Karmameju anvender det mineralske solfilter titaniumdioxid.
Nanopartikel-solfilter
Mange ingredienser kan laves i mikroskopisk nanostørrelse. Man har f.eks. skabt de fysiske filtre i nanoform for at gøre dem mindre synlige. Der vides stadig meget lidt om de eventuelle risikofaktorer ved nanopartikler generelt, derfor skal ingredienser i nanoform altid listes med “nano” i parantes efter navnet: Titaniumdioxid (nano), så forbrugeren kan se, at der er anvendt nanoingredienser i produktet.
Kemiske solfiltre
Kemiske solfiltre er syntetiske. De indeholder stoffer, der trænger ind i huden. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen og omdanner strålerne til varme i huden. De kemiske solfiltre kan ikke ses, når de smøres på huden og anvendes derfor af mange hudplejemærker.
Karmameju Sun sætter nye standarder for solcreme med fysisk solfilter, som syner transparent på huden og er nem at smøre ud.
Du finder Karmamejus solserie her
Blogindlægget er inspireret af info fra Karmameju