OPSKRIFT @marialottesdk

Baked oats med protein

Ca. 30 minutter • 3 portion(er)

Næring pr. portion

Protein 22g
Kulhydrat 38g
Fedt 9g
320 kcal

Baked oats er morgenmad på sit allerbedste – varm, mættende og med en naturlig sødme fra banan og hindbær. Vi har tilføjet vaniljeproteinpulver, så du får et proteinboost med i starten af dagen, uden at det går ud over smagen.

Forbered det på 10 minutter, sæt det i ovnen og nyd en varm morgenmad klar til hele familien.

Du skal bruge

  • 1 banan
  • 2 stk æg, M/L
  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl sødmælk
  • 1 nip flagesalt
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 stor spsk vaniljeproteinpulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g frosne hindbær
  • 20 g mandler, grofthakket
Baked oats med proteinpulver
Baked oats med protein

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 200 grader, varmluft.

  2. Mos bananen med en gaffel og pisk den sammen med æg, havregryn, mælk, salt, vaniljeproteinpulver og bagepulver.

  3. Vend hindbærrene i massen og hæld det i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Drys mandlerne over toppen.

  4. Bag i 20 minutter. Servér lun.
Afspil video

Om forfatteren

Maria Charlotte @marialottesdk

Maria Charlotte er professionsbachelor i ernæring og sundhed samt forfatter til kogebogen ‘Velsmag’. Hun har gennem en årrække udviklet hundredvis af opskrifter med fokus på at gøre sund og lækker hverdagsmad tilgængelig for alle.

Læs mere om Maria Charlotte

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Planteprotein

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Baked oats med protein er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Næringsindholdet er beregnet pr. portion ved 3 portioner og baseret på ingredienserne inkl. æg, mælk og proteinpulver. Tallene er vejledende og kan variere afhængigt af valgt proteinpulver og portionsstørrelse.