Er overgangsalderen en omvendt pubertet?

Måske kan du huske puberteten.

Kroppen ændrede sig. Huden opførte sig anderledes. Humøret kunne svinge. Følelserne fyldte mere, og måske var der pludselig en vrede, uro eller sårbarhed, du ikke helt kunne forklare.

Og så, nogle årtier senere, kan det næsten føles, som om kroppen gør det igen.

Jeg er selv begyndt at kalde perimenopausen for en slags omvendt pubertet.

For hvor puberteten er perioden, hvor kønshormonerne for alvor træder ind på scenen, er perimenopausen den fase, hvor æggestokkenes hormonproduktion gradvist begynder at forandre sig igen.

Og ligesom i puberteten sker det ikke nødvendigvis stille og lineært.

Hormonerne falder ikke bare

Det er let at få det indtryk, at overgangsalderen blot handler om, at østrogen langsomt falder.

Så enkelt er det ikke.

I perimenopausen bliver hormonproduktionen ofte mere uforudsigelig. Progesteron falder typisk først, blandt andet fordi ægløsningerne bliver mere ustabile eller helt udebliver i nogle cyklusser.

Østrogen kan derimod i flere år svinge ganske voldsomt – både højt og lavt.

Det betyder, at kroppen ikke blot skal vænne sig til “mindre hormon”. Den skal navigere i en periode med store udsving.

Og fordi kønshormonerne påvirker meget mere end vores menstruation, kan det mærkes mange steder.

Søvnen kan ændre sig. Energien kan blive mere svingende. Huden kan reagere anderledes. Man kan opleve hjernetåge, uro, mere følsomhed og humørsvingninger.

For nogle føles det næsten som at vågne op i en krop, man troede, man kendte.

Også hjernen er med i forandringen

Kønshormonerne påvirker nemlig også hjernen og nervesystemet.

Derfor kan hormonelle forandringer ikke kun mærkes som hedeture eller ændrede menstruationer. De kan også opleves som ændringer i koncentration, søvn, følelsesliv og måden, vi reagerer på belastninger.

Mange af de symptomer, kvinder forbinder med overgangsalderen, kan desuden forstærkes af andre ting. Mangler på næringsstoffer såsom jern, B12, magnesium og omega 3 kan eksempelvis give træthed, uro, hårtab og kognitive udfordringer, som let kan forveksles med rent hormonelle symptomer.

Det er derfor sjældent meningsfuldt kun at se på ét hormon isoleret.

Men den omvendte pubertet handler måske også om noget andet

Puberteten handler ikke kun om en krop, der forandrer sig.

Det er også en overgang i identitet.

Barnet skal langsomt finde ud af: Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvor går mine grænser?

Måske sker der noget beslægtet midt i livet.

I mit arbejde med kvinder oplever jeg ofte, at perimenopausen ikke kun kalder på mere søvn, næring, bevægelse og restitution.

Den kalder også på mere mening, mere autenticitet og mere kontakt til sig selv.

Det, man tidligere kunne holde ud, bliver sværere at ignorere.

Relationer, arbejdsliv eller roller, der ikke længere føles rigtige, kan begynde at larme. Grænser bliver tydeligere. Og nogle kvinder oplever en vrede, som næsten kan minde om den fra teenageårene.

Og måske er vreden ikke nødvendigvis et problem. Nogle gange er det et kald på, at noget faktisk træner til at blive forandret.

Fra én livsfase til en anden

Jeg synes, vi mangler en mere nuanceret fortælling om overgangsalderen. Den kan selvfølgelig være fysisk og psykisk udfordrende. For nogle kvinder meget. Men den er samtidig en naturlig overgang fra én biologisk livsfase til en anden.

I stedet for kun at spørge:

Hvordan får jeg mig selv til at fungere som før?

kunne vi måske også spørge: Hvad kalder denne nye fase af mit liv på?

Måske lidt mere søvn. Mere ro. Mere styrke. Mere næring.

Men måske også mere ærlighed. Og ikke mindst modet til at træde ind i den næste fase af livet som mere af den, du egentlig er.