Forestil dig den søde smag af mynte og chokolade fra After Eight – bare helt kold og cremet. Lavet på cashewnødder uden mælk og raffineret sukker.
Til 3 portioner
Det skal du bruge
IS
- 3 dl cashewnødder
- 5 dl vand
- ½ dl honning eller birkesukker
- 1 dl sammenpressede mynteblade
- 2 dråber æterisk mynteolie
- 2 spsk lecithingranulat
- 1 spsk kokosolie
CHOKOLADESAUCE
- 2 spsk kokosolie
- 2 spsk kakaosmør
- 2 spsk kokospalmesirup (eller 1 spsk Sukrin)
- 2 spsk rå kakaopulver
Sådan gør du
- Blend alle ingredienser til isen til en jævn masse og køl cremen ned i køleskabet.
- Hæld den afkølede creme i ismaskinen og følg instrukserne.
- Smelt kokosolie og kakaosmør forsigtigt over vandbad. Tag af varmen og rør kokospalmesirup og kakaopulver i.
- Når isen er frossen, hældes chokoladesaucen over. Lad den stivne og rør rundt så chokoladen knækker i små stykker og blandes ind i isen. Frys evt. igen.
Frys cremen ned ca. 4 timer og rør i den hvert 20. minut til frossen. Bliver den for hård, kør den cremet igen i en foodprocessor. Vil det gå hurtigt, drys blot kakaonibs over i stedet for chokoladesauce.
Fotograf: Cophia Nirrvana