Når morgenmaden skal være lidt ekstra hyggelig – prøv disse bløde bananpandekager med hjemmelavet chokoladesauce. Perfekte til morgenmad eller dessert!
Til 2 personer
Det skal du bruge
- 1 moden banan
- 5 æg
- 1 dl. mandelmel eller boghvedemel
- 1 dl. vand
- 1 knivspids salt
- Smør eller olie til stegning
Evt. chokoladesauce
- 1 tsk. yaconsirup eller kokospalmesirup
- 1 spsk. kokosolie, smeltet
- 2 dråber god stevia
- 1 tsk. rå kakao
Sådan gør du
1. Mos bananen grundigt med en gaffel. Rør æggene sammen med banan, mel, vand og salt og pisk grundigt.
2. Steg pandekagerne på panden i kokosolie – som små buttede amerikanske pandekager eller som almindelige pandekager.
3. Lav chokoladesaucen ved at røre sirup, smeltet kokosolie, stevia og rå kakao godt sammen.
4. Server med frisk frugt, is og chokoladesauce.
Foto: Camilla Hey