Den lækreste grød med rå kakaopulver, cremet kokosfløde og hampefrø – ingen varme nødvendig. Kan laves til flere dage og holder sig 2-3 dage på køl.
Det skal du bruge
- 3 spsk kokosfløde (den fede del af en dåse kokosmælk)
- ½ banan
- 2 tsk rå kakaopulver
- 2 spsk hampefrø
- 2 spsk rolled oats / spiret havre (kan erstattes med glutenfri havregryn)
- ½ tsk vaniljepulver
- 1 spsk græskarkerneproteinpulver
- Friske bær til topping
Sådan gør du
- Rør alle ingredienser grundigt sammen i en skål.
- Top med friske bær og server straks – eller sæt på køl til næste dag.
Kan nemt laves til flere dage – holder sig fint 2-3 dage i en lukket beholder i køleskabet. Vil du have lidt ekstra luksus, hak lidt raw chokolade over toppen.