Festlig dessertkage til dem med en uimodståelig trang til citronfromage. Let og liflig, men samtidig fyldig og cremet – helt ligesom den traditionelle citronmousse, bare uden raffineret sukker, gelatine og mælk.
Det skal du bruge
CHOKOLADEBUND
- 10 store medjoul-dadler, udstenede
- 1 spsk kokosolie
- 2 tsk vaniljepulver
- 5 spsk rå kakaopulver
- 1 knivspids salt
- 4 dl mandelmel
- 1 dl paranødder, grofthakkede
CITRUSCREME
- 2 dåser kokosmælk (400 ml pr. dåse)
- 5 spsk smeltet kokosolie
- 1-2 tsk xanthangummi
- 10 spsk honning, kokospalmesirup eller rismaltsirup
- 2 dråber flydende stevia
- 2 tsk fintrevet citronskal
- 2 tsk citronsaft
- Kornene fra ½ stang vanilje
- 3-4 tsk gurkemejepulver
PYNT OG DRYS
- Hindbær, ananaskirsebær, friske figner og carambole (stjernefrugt) i skiver
- Guldsøv (Cake Dust) fra Mill&Mortar
Sådan gør du
- Fjern stenene fra dadlerne og blend dem i en foodprocessor med kokosolie, vaniljepulver, kakaopulver, mandelmel og salt til en lækker chokoladedej. Tilføj de hakkede paranødder til sidst.
- Beklæd en springform (ca. 12-15 cm i diameter) med bagepapir og fordel chokoladedejen jævnt i bunden.
- Åbn kokosmælksdåserne og pisk godt med honning, citronskal, citronsaft, vaniljekorn og gurkemejepulver.
- Tilføj smeltet kokosolie og xanthangummi under piskning til cremen er glæt og ensartet.
- Hæld citruscremen over chokoladebunden og sæt kagen i fryseren ca. 30 minutter til cremen er fast.
- Pynt med hindbær, ananaskirsebær, figner, carambole og guldflager og server på et smukt kagefad.
Gurkemejen giver cremen en smuk gul farve og en let jordagtig dybde – du kan justere mængden efter smag. Kagen kan forberedes dagen før og opbevares i køleskabet natten over.