En lille og lækker cremet chokoladeis fyldt med næring og pakket ind i knasende sprød chokolade-ballade.
Det skal du bruge
UDSTYR: Blender/piskeris, isforme og ispinde
- 1 dåse kokosmælk
- 5 spsk kokospalmesukker
- 1 dl rå kakao
- 3 spsk mandelsmør
- 2 dl groft hakket rå chokolade
Sådan gør du
- Blend eller pisk alle ingredienser undtagen den hakkede chokolade, til cremen er glat og ensartet.
- Køl cremen ned i køleskabet.
- Hæld den afkølede creme i ispindeforme og sæt pinde i. Frys i minimum 5 timer.
- Smelt den hakkede rå chokolade over et vandbad. Dyp ispindene i den smeltede chokolade, så de er helt overtrækkede – og chokoladeovertrækket bliver sprødt at bide i.