Super skøn N'ice Cream med hjemmelavet karamel, karamelliserede bananer og mørk chokolade.
Det skal du bruge
KARAMEL
- 170 g kokossukker
- 40 g smør, fx Naturli smørblok
- 200 g Alpro piskbar fløde
- 20 g hvid miso (kan udelades)
IS MED KARAMELLISERET BANAN OG CHOKOLADE
- 3 modne bananer
- 30 g smør
- 50 g kokossukker
- 300 g kondenseret kokosmælk (eller kondenseret mælk)
- ½ l Alpro piskbar fløde
- ½ tsk vaniljepulver
- 100 g mørk chokolade
- 100 g karamel (fra ovenstående opskrift)
Sådan gør du
KARAMEL
- Lun fløden på et blus til den simrer let, sluk derefter for varmen.
- Smelt kokossukker i en kasserolle over middelvarme til en let mørkebrun farve. Rør forsigtigt med en spatel – pas på, det går hurtigt!
- Tilføj smør og miso. Karamellen bobler op – rør til massen er homogen.
- Tilføj halvdelen af fløden forsigtigt under omrøring (det bobler voldsomt). Vent til det falder ned, tilføj resten og rør til en glat karamel.
- Kom på glas og sæt på køl 3-4 timer eller natten over.
IS
- Hak chokoladen semi-groft og find en lille rugbrødsform frem.
- Skær bananerne over på langs. Smelt smør på en pande, tilføj sukker og læg bananerne med skærefladen nedad. Karamelliser 4-5 min., vend og giv 2-3 min. mere. Lad afkøle.
- Blend kondenseret mælk, vaniljepulver og karamelliserede bananer til en homogen masse.
- Pisk fløden til flødeskum og vend bananmassen i. Vend ¾ af chokoladen i.
- Hæld halvdelen af ismassen i formen, fordel halvdelen af karamellen og swirl rundt.
- Tilføj resten af isen og karamellen, swirl og top med den resterende chokolade.
- Dæk med staniol og frys natten over.
- Lad isen stå ude 10-15 min. før servering. Nyd i vafler, skål eller som tilbehør til kage.
Den hvide miso i karamellen giver en dejlig dybde og umami – prøv det, hvis du har det ved hånden. Karamellen kan laves dagen før og holder sig på køl i op til 2 uger.