En smuk national is med jordbær og cremet cashew-kokosis – perfekt til grundlovsdag, sommerfester eller bare en lækker sommerdag!
8-10 stk.
Det skal du bruge
- 2 dl. vand
- 1 håndfuld cashewnødder
- 1½ dl. kokosmælk
- ½ dl. kokosolie
- 2 spsk. lecithin granulat eller 2 æggeblommer
- 3 spsk. kokospalmesirup, anden sirup eller honning
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 håndfuld friske jordbær (frosne kan også bruges)
Sådan gør du
1. Blend alle ingredienser til isen i en blender til en jævn masse.
2. Kør i ismaskine – eller hæld i en beholder og sæt i fryseren. Rør rundt hver 20. minut i ca. 1 time, til isen begynder at få konsistens men stadig er flydende.
3. Skær jordbærene i skiver og placer dem i isformen. Hæld isen ned over jordbærene.
4. Frys i minimum 4 timer.
Tag alle isene ud af formen på én gang og frys dem ned igen i en pose – så er isformen klar til nye lækkerier!