Sprøde, krydrede og uimodståelige glutenfri brunkager sødet med dadler og tilsat varme julekrydderier – en sundere version af juleklassikeren uden at gå på kompromis med smagen.
Opskriften giver ca. 50 stk.
Det skal du bruge
- 100 g. rismel
- 50 g. boghvedemel
- 40 g. kokospalmesukker
- 8 dadler
- 4 spsk. vand
- 60 g. kokosolie
- 1½ tsk. kanel
- ½ tsk. nelliker
- ½ tsk. natron
Sådan gør du
1. Hak dadlerne i små stykker og kom dem i en kasserolle med vand. Lad dem simre et par minutter.
2. Tilsæt kokospalmesukker og blend det hele til en glat dadelmasse med en stavblender.
3. Rør kokosolien ud i den varme dadelmasse, så den smelter.
4. Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt dadelmassen. Ælt det hele godt sammen – dejen vil være lidt smuldrende.
5. Rul dejen ud i ca. 2 mm. tykkelse mellem to stykker bagepapir og tryk figurer ud. Brug en paletkniv til at flytte brunkagerne over på en bageplade.
6. Bag ved 175 grader i 8-10 minutter – hold øje med dem, for det går hurtigt!
7. Lad dem køle helt af inden de kommes i en tætsluttende beholder.
Opskriften er fra Trine Vesteraa