OPSKRIFT

Brunkager - eller som raw kugler

Ca. 25 minutter • 25 portion(er)

Brunkager er endnu en juleklassiker, og duften af de mange krydderier i køkkenet er virkelig dejligt. Her i en version, der kan bages eller laves som raw kugler.

Opskriften er uden gluten, æg, mælk og tilsat sukker, så den er velegnet til veganere, mange allergikere og dem, der ønsker at undgå raffineret sukker.

Det skal du bruge

  • 100 g. bløde dadler, fx medjoul
  • 50 g. kokospalmesirup/ dadelsirup
  • 30 g. vegansk smør/ kokosolie
  • 25 g. pomeransskal eller appelsinskal, hakket
  • 25 g. grofthakkede mandler
  • 2 tsk. fintrevet citronskal
  • 3 tsk. kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 3 tsk. kardemomme
  • 1 nip salt
  • 180 g. mandelmel

Sådan gør du

  1. Blend dadlerne sammen med smørret og sirup, til du har en blød dadelmasse.

  2. Ælt dadelmassen grundigt med pomeransskal, grofthakkede mandler, citronskal, kanel, stødt nellike, kardemomme, salt og til sidst mandelmel.
  3. Tril enten dejen til kugler og spis dem, som de er: lækre, saftige raw brunkagekugler.

    Eller

    Tril én lang 'pølse', der er ca. 5 cm i diameter, sæt på køl og skær ud i 0,5 cm skiver og læg dem på en bageplade. Bag i ovnen ca. 10 min. ved 180 grader. Hold godt øje med dem! De bliver sprøde i kanten og "chewy" indeni.
Afspil video

Lækre veganske og glutenfri brunkager med dadler, mandelmel og julekrydderier. Sprøde i kanten, chewy indeni – kan også formes som lækre kugler. Perfekte til jul for veganere, glutenallergikere og sundere julebag.

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Green Goddess

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Brunkager - eller som raw kugler er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter