Æbleglögg
Julemåneden er også lig med glögg tid. Denne hvide, hjemmelavede glögg ekstrakt kan du vælge at spæde op med mere æblesaft, hvidvin eller lys rom.
Det skal du bruge
- Ca. 1,5 liter god æblejuice
- 2–3 øko appelsiner i skiver uden skræl og det hvide
- 6 stykker hel kanel
- 5–10 kardemommefrø, let trykket, så kernerne kommer ud af skallen
- 2 hele anis
- ½ tsk hele nelliker
- 4 spsk kokossukker eller kokospalmesirup
Tip: Vær kreativ med julekrydderier. Du kan f.eks. bruge stjerneanis, frisk ingefær og/eller en vaniljestang. Kog evt. et par dadler med for sødme.
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser i en stor gryde og bring i kog. Lad simre stille i ca. 15 minutter. Lad ekstrakten trække i cirka 24 timer – kan smages på undervejs.
- Smut evt. mandler og læg rosiner i blød, fx i rom, hvis du ønsker det.
- Efter 24 timer sies ekstrakten. Lav glögg ved at blande lige dele glögg ekstrakt og æblesaft og varm forsigtigt op. Smag til med ekstra kokossukker, da glögg gerne må være sød.
- Kom 1 spsk hakkede mandler og evt. iblødsatte rosiner i smukke glas, og hæld den varme glögg over. Server med en lang ske, så mandler og rosiner kan fiskes op undervejs.
Variant: Brug evt. hvidvin i stedet for mere æblesaft og tilsæt lidt lys rom til sidst, hvis du ønsker det.
Opskrift med inspiration fra SundSans.dk



















