Rustik kirsebær N'ice Cream med et frækt touch af lakridspulver – cremet, frisk og uden tilsat sukker. Laves i ismaskine eller fryser.
Det skal du bruge
- 1 dåse kokosmælk eller en håndfuld cashewnødder blendet op i 2½ dl vand
- 4 spsk kokospalmesirup
- 1 håndfuld friske kirsebær
- 2 spsk lakridspulver
- 1 tsk vaniljepulver
- Evt. 2 spsk lecithin granulat eller 1 pasteuriseret æggeblomme
- Evt. 1 spsk mandelsmør eller anden nøddesmør
Sådan gør du
- Rengør kirsebærrene, skær dem i halve og fjern stenen. Sæt kirsebær og lakridspulver til side.
- Blend alle øvrige ingredienser til en jævn masse.
- Kom massen i ismaskinen og følg instrukserne. Når isen er fastere end softice, tilføjes kirsebær og lakridspulver og kører videre til ønsket konsistens.
Frys cremen ned ca. 4 timer og rør i den ca. hvert 20. minut til den er frossen. Tilføj kirsebær og lakridspulver undervejs. Bliver den for hård, kør den gennem en foodprocessor eller blender. Massen egner sig også fortrinligt til ispinde.