OPSKRIFT

Marcipan-Citron Kage

Ca. 70 minutter • 10 portion(er)

Næring pr. portion

Protein 7g
Kulhydrat 32g
Fedt 24g
355 kcal

En luksuriøs kage, der kombinerer den dybe smag af marcipan med friskheden fra citron. De blå birkes giver et dejligt knas, mens den brændte marengs løfter kagen til et visuelt mesterværk.

Kagen smager også formidabelt med simpel citronglasur.

Til 8-10 personer

Ingredienser 

  • 150 g. blødt smør
  • 70 g. kokossukker
  • 70 g. rørsukker
  • 100 g. marcipan, revet
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 æg
  • 50 g. citronsaft
  • 2 citroner, skallen
  • 20 g. majsstivelse
  • 140 g. mandelmel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt 
  • 20 g. blå birkes

Marengs 

  • 100 g. æggehvide
  • 70 g. flormelis
  • ½ tsk. vanilje

Sådan gør du 

  1. Tænd ovnen på 170° varmluft.

  2. Klargør en springform 18 eller 20 cm. med bagepapir i bunden + smør siderne med smør.

  3. Kom blødt smør, 2 gange sukker, vaniljesukker og marcipan i en stor skål.*

  4. Pisk indtil en homogen masse.

  5. Tilsæt 1 æg af gangen hvor du pisker imellem hver, så æggene inkorporeres i dejen.
  6. Riv skallen fra 2 citroner over din dej og tilsæt citronsaft, vend kort rundt. Din dej kan skille lidt, det er helt okay.

  7. Bland majsstivelse, mandelmel, bagepulver, salt, birkes og kom det i dejen.

  8. Vend forsigtigt rundt med dejspartel indtil kagedejen er homogen og ensartet. Pas på ikke at vende for meget i den.

  9. Kom kagedejen i den klargjorte form og sæt i ovnen.

  10. Kagen bages 40-45 minutter, indtil den er fast på toppen, og en tandstik eller lignende kommer ren ud eller med få krummer. Hvis du gerne vil undgå, at kagen bliver mørk på toppen, kan du lægge et stykke bagepapir over den efter 20 min.

  11. Lad kagen afkøle 10-15 min. i formen, inden du forsigtigt befrier den.

  12. Lad kagen afkøle helt inden du kommer marengs på.

Klargør marengs

  1. Pisk æggehviderne skummende i 2-3 minutter, inden du lidt efter lidt tilføjer flormelis, slut af med at tilføje vanilje. Pisk indtil du har en stiv marengs.

  2. Kom i en sprøjtepose med ønsket tyl eller brug en spatel til at fordele på kagen i ønsket mønster.

  3.  Brænd toppen med en bunsenbrænder eller sæt den kort i ovnen ved højeste grillfunktion (Pas på! Det går stærkt).
Afspil video

En luksuriøs kage, der kombinerer den dybe smag af marcipan med friskheden fra citron. De blå birkes giver et dejligt knas, mens den brændte marengs løfter kagen til et visuelt mesterværk.

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Køkkenting

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Marcipan-Citron Kage er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter