OPSKRIFT

Raw Fødselsdagskage med Chokolademousse

Ca. 210 minutter • 10 portion(er)

Skøn rå chokoladetærte med cashewmousse – fyldt med næring og helt uden gluten og mælkeprodukter. Lettere at lave, end du tror!

Til 10 personer

Det skal du bruge

Bund

  • 200 g valnødder
  • 150 g dadler, uden kerner
  • 1 knivspids havsalt
  • 1 tsk. kanel
  • 2 spsk. jordnøddesmør (neutral)

Chokolademousse

  • 400 g cashewnødder (i blød natten over)
  • 100 g kakaosmør
  • 100 g kakaomasse (eller meget mørk chokolade)
  • 100 ml kokospalmesirup
  • 400 ml kokosmælk
  • 1 stor knivspids salt
  • 1 stor knivspids vaniljepulver
  • 50 ml kokosolie, helst koldpresset
  • 4 spsk. kakaopulver

Skum

  • Pisket kokosmælk (den fede del) tilsat fx cacao, hindbær eller pitaya
  • Eller piskbar sojaflødeskum tilsat vaniljekorn

Pynt

  • Bær, frugt, kakaonibs mv. – syrlige bær som ribs og hindbær er særligt lækkert

Sådan gør du

Bund

1. Blend alle ingredienser til bunden til en sammehængende masse og form til en kugle.

2. Tryk massen ud i en tærteform beklædt med bagepapir.

Chokolademousse

3. Læg cashewnødderne i blød dagen før.

4. Blend cashewnødder med kokosmælk, kakaopulver og kokospalmesirup til en lind masse – blend længe for den rette konsistens.

5. Smelt kakaosmør, kakaomasse og kokosolie. Tilsæt salt og vanilje og bland med cashewmassen til en cremet mousse.

6. Hæld moussen over bunden og stil på køl i 2-3 timer, til kagen er stivnet og kan tages ud af formen.

7. Pynt efter ønske og opbevar i køleskabet.

💡 Tip!
Kagen kan sagtens fryses ned – tag den op 2 timer før servering.
Kan jeg lave kagen uden kakaosmør?

Ja, du kan erstatte kakaosmør med ekstra kokosolie i samme mængde. Kakaosmør giver dog en rigere chokoladesmag og en fastere konsistens, så moussen kan blive en smule blødere uden det. Sæt kagen lidt længere på køl for at kompensere

Afspil video

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Køkkenting

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Raw Fødselsdagskage med Chokolademousse er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Næringsindholdet er vejledende og afhænger af valg af chokolade, sirup og pynt.