OPSKRIFT

Bagt rødkål med mandler og urter

Ca. 40 minutter • 4 portion(er)

Bagt rødkål er et smukt og smagfuldt indslag på julebordet. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du vælger at servere din rødkål, men vi har valgt at pynte med friske urter, lime og æbler.

Det skal du skal bruge

  • 1 rødkålshoved i skiver
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk saft fra citron eller lime
  • 1 tsk kokospalmesirup eller andet sødt
  • 1 tsk chipotle salt eller 1 tsk salt, chiliflager, sort peber og paprika
  • Lidt havsalt
  • En lille håndfuld mandler
  • Evt. lidt soja
  • Pynt: Friske urter, lime, og æbler i skiver til pynt - eller hvad du har lyst til

Sådan gør du

  1. Skær rødkålen i skiver og lom skiverne i et ovnfast fad.

  2. Pres hvidløg og bland sammen med de øvrige ingredienser (undtaget havsalt) til en marinade. Smag evt. til med lidt soja, hvis du ønsker den lidt mere pikant.

  3. Pensl rødkålen med marinaden og hak mandlerne i mindre stykker.

  4. Drys havsalt og mandler over kålen bag i ovn ved 200 grader i ca. 30 min. Hold løbende øje med kålen, så den ikke bliver for mørk.

  5. Pynt med friske urter og skiver af æbler og lime lige før servering.
Afspil video

Lækker bagt rødkål med mandler og friske urter, perfekt som smagfuldt og farverigt indslag på julebordet eller som tilbehør til andre retter.

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Green Goddess

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Bagt rødkål med mandler og urter er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter