OPSKRIFT

Bananpandekager med quinoamel

Ca. 20 minutter · 2 portioner

Bløde og lækre bananpandekager med quinoamel – nemme at lave og perfekte med frisk frugt, is og chokoladesauce. Mums!

Til 2 sultne personer

Det skal du bruge

  • 5 æg
  • 1 moden banan
  • 1 knivspids salt
  • 1 dl. quinoamel
  • 1 dl. vand
  • Kokosolie til stegning

Sådan gør du

1. Mos bananen grundigt med en gaffel.

2. Rør æggene sammen med banan, mel, vand og salt og pisk grundigt.

3. Steg pandekagerne på panden i kokosolie.

💡 Tip!
Vi foretrækker at lave dem som små, buttede amerikanske pandekager – men de egner sig også som almindelige pandekager. Server med frisk frugt, is eller chokoladesauce.

Fotograf: Camilla Hey

Afspil video
Er pandekagerne glutenfri?

Ja, opskriften er lavet med quinoamel i stedet for hvedemel, hvilket i udgangspunktet gør opskriften gluetnfri.

Hvis du laver dem til en person med cøliaki, så vælg quinoamel mærket glutenfri, kontrollér eventuelt tilbehør, og undgå krydskontaminering under tilberedningen.

Kan quinoamel erstattes med en anden meltype?

Ja, du kan prøve med en anden meltype, men konsistensen kan ændre sig. Start med omtrent samme mængde mel, og justér lidt på vandet, hvis dejen bliver for tyk eller tynd.

Kan dejen laves på forhånd?

Ja, du kan røre dejen sammen og opbevare den tildækket i køleskabet til næste dag.

Rør dejen godt igennem før stegning, da quinoamelet kan få dejen til at tykne, og tilsæt lidt vand om nødvendigt.

Om forfatteren

Carolina Cia Bruun

Grundlægger af Green Goddess og grøn gudinde. Hun har altid interesseret sig for kvinders sundhed, grøn livsstil og gode vaner, og det skinner igennem – altid.

Læs mere om Carolina Cia Bruun

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Green Goddess

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Bananpandekager med quinoamel er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Næringsindholdet er vejledende og afhænger af bananens størrelse og valg af tilbehør.