OPSKRIFT

Blomkålssteak

Ca. 30 minutter • 2 portion(er)

Næring pr. portion

Protein 3g
Kulhydrat 6g
Fedt 7g
150 kcal

Steak på en helt ny måde! Blomkålssteak er et let og lækkert alternativ til kød – krydret og bagt til perfektion. Kan laves på grill, pande eller i ovnen.

Det skal du bruge

  • 1 blomkål
  • Lidt olivenolie
  • Dit favoritkrydderi – fx chili, paprika eller spidskommen
  • Evt. en dip, dressing eller hakkede urter til servering

Sådan gør du

  1. Skyl blomkålen og skær den på tværs i tykke skiver (“steaks”) på ca. 2-3 cm.

  2. Pensl begge sider med olivenolie og drys med dit favoritkrydderi.

  3. Bag eller grill i 20-25 minutter ved 200°C, til blomkålen er gylden og mør.

  4. Server med dip, dressing eller friske urter efter ønske.

Tips: Prøv med tahini-dressing, hummus eller en frisk yoghurtdip. På grillen får blomkålssteaken en dejlig røget smag. Resten af blomkålen kan bruges i en suppe eller bages som buketter.

Opskrift af Caroline Fibæk

Afspil video

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Køkkenting

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Blomkålssteak er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Næringsindhold er beregnet pr. portion (2 portioner af én blomkål) og inkluderer blomkål og olivenolie. Dip, dressing og krydderier er ikke medregnet, da disse varierer. Tallene er vejledende.