OPSKRIFT

Bountykugler

Ca. 60 minutter • 30 portion(er)

Forkæl dig med disse hjemmelavede bountykugler – små kokosdrømme overtrukket med mørk chokolade. Glutenfri, laktosefri og perfekt til dig, der elsker søde snacks uden tilsat sukker, men med masser af smag.

Intens kokos, lækker chokolade og nemme at lave – en snack, der både ser flot ud og smager himmelsk. Opskriften giver ca. 30 kugler.

Det skal du bruge

  • 1 dåse kokosmælk, kun den fede del*
  • 100 g kokosmel
  • 2 spsk kokossukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • 100 g mørk chokolade – kan fx laves af 2/3 kakaomasse og 1/3 kakaosmør
  • 20 g kokosmel til pynt

Sådan gør du

  1. Sæt en dåse kokosmælk på køl to timer før brug, så den kan dele sig i en fast, fed del og mælken. Det er kun den faste del, du skal bruge.
  2. Bland den faste del med kokosmel, kokossukker, vaniljepulver og salt. Rør det hele godt sammen.
  3. Sæt massen på køl i 30-45 minutter og form herefter til kugler.
  4. Smelt chokolade over vandbad og overtræk kuglerne.
  5. Pynt med kokosmel og sæt dem på køl, til du skal spise dem.

Opskriften er udviklet af Maria Charlotte.

Afspil video

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Varme drikke

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Bountykugler er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter