Cheese waffles = chaffles. Kun 2 ingredienser: æg og ost – og resultatet er sprøde, proteinrige vafler uden mel og kulhydrater. Perfekte til både det søde og det salte køkken.
Det skal du bruge
- 5 æg
- 150 g revet ost
Sådan gør du
- Pisk æggene sammen i en skål og rør den revne ost i.
- Hæld dejen i en smurt vaffelform eller vaffeljern og bag ca. 15 minutter til vaflerne er sprøde og slipper formen.
- Top med dit yndlingsfyld – fx avocado, friske bær, salat, hummus eller laks.
Chaffles kan laves både søde og salte. Prøv med lidt kanel og bær til morgenmad, eller med avocado og røget laks til frokost. De holder sig fint i køleskabet i 2-3 dage og kan varmes i ovnen ved 180 grader i 5 minutter.