OPSKRIFT

Fyldt græskar

Ca. 65 minutter • 4 portion(er)

Næring pr. portion

Protein 22g
Kulhydrat 74g
Fedt 35g
680 kcal

Opskriften på fyldt græskar med quinoasalat og falafler er udviklet af opskriftsudvikler Maria Charlotte. Maria har med sin bachelor i ernæring- og sundhed en forståelse for at lave skønne vegetariske retter, som mætter dejligt og er en fryd for øjet. Og ikke mindst smager fantastisk! 

Først skal græskarret bages. I opskriften bruger Maria et økologisk butternut squash, da du dermed ikke behøver at skrælle det først. Mens græskar bages laves en simpel salat til, som vendes i en cremet tahindressing. Når græskarrene er færdigbagte skrabes lidt af kødet ud og de fyldes med salaten.

Opskriften er Marias egen på de fyldt græskar med quinoasalat og falafler, som er en skøn vegetarisk aftensmad for hele familien. Spækket med grøntsager, sunde fedtstoffer og proteiner.

Det skal du bruge

  • 2 stk økologiske græskar
  • 2 spsk olivenolie, til pensling
  • Salt og frikskværnet peber

Fyld

  • 2 dl hvide quinoa
  • 2 stk forårsløg, fintsnittet
  • 1 stk æble, fintsnittet
  • 1 dl granatæblekerner
  • 2 håndfulde grønkål, grofthakket
  • 1 dl feta
  • 1 dl cashewnødder
  • 12 falafler

Tahindressing

  • 60 g tahin
  • 1/2 dl vand
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk honning
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk citron
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Ovnen tændes på 180 grader, varmluft.

  2. Rengør græskarrene og skær dem over på midten, hvorefter kerner skrabes ud.

  3. Kom de halve græskar på en bageplade, beklædt med bagepapir og pensl med olivenolie og krydr med salt og friskkværnet peber. Lav imens salaten klar.

  4. Bag græskarret i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 40-45 minutter – bagetiden afhænger af størrelsen på dine græskar, så tjek gerne undervejs. Efter 40 min. kan du tjekke om de er færdige – hvis du kan stikke igennem med en gaffel ’kødet’ er de færdige.

  5. Skrab ca. 3 spiseskeer ud af kødet i græskarene ud i hver halvdel, og gem det til fx salater eller græskarvafler.

  6. Kog quinoaen efter pakkens anvisning. Lad det afkøle.

  7. Bland grofthakket grønkål med med kogt quinoa, forårsløg, æble og granatæble.

  8. Rist cashewnødderne gyldne på en tør varm pande i et par minutter.


Tahindressing

  1. Tahin og citron røres sammen. Tilsæt presset hvidløg og vand til en cremet dressing.

  2. Smag til med salt og friskkværnet peber.

  3. Vend dressingen rundt med grønkålssalaten og fordel den i de udhulede halve græskar.

  4. Top med feta, ristede cashewnødder og falafler, hvis du lyster. 
Afspil video

Smukt og mættende fyldt græskar med quinoasalat, ristede cashewnødder, feta og falafler i en cremet tahindressing. En skøn vegetarisk aftensmad for hele familien, spækket med grøntsager, sunde fedtstoffer og proteiner.

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Green Goddess

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Fyldt græskar er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Kalorieindhold er beregnet pr. portion baseret på 4 portioner (2 græskar). Beregningen inkluderer butternut squash, quinoa, feta, cashewnødder, falafler, tahin, grønkål, æble, granatæble og olivenolie. Tallene er vejledende og kan variere afhængigt af græskarrets størrelse og antal falafler.