OPSKRIFT

Glutenfri æbleskiver

Ca. 35 minutter • 20 portion(er)

Intet siger jul som æbleskiver, men traditionelle opskrifter indeholder ofte hvedemel, sukker og usunde olier. Her får du glutenfri æbleskiver, som både er luftige, nemme at lave, og som smager skønt. 

Opskriften er perfekt til dig, der vil servere en klassiker uden gluten og med bedre ingredienser. De er lige til at sætte tænderne i uden dårlig samvittighed

Bemærk: Opskriften kræver en æbleskivepande.

Det skal du bruge til ca. 20 stk.

  • 1 æg
  • 70 g. rismel
  • 20 g. kartoffelmel
  • ¼ tsk. stevia sød
  • ¾ tsk. loppefrøskaller
  • 1,6 dl. rismælk
  • 15 g. kokosolie + kokosolie til stegning
  • 2 tsk. citronsaft med skræl af citron
  • ¼ tsk. natron
  • et lille drys koriander
  • ½ tsk. kardemomme
  • ¼ tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. agavesirup

Sådan gør du

  1. Del ægget i hvide og blomme og pisk hviden stiv i en skål.

  2. Bland loppefrøskaller med rismælk, citronsaft og æggeblomme i en anden skål og lad loppefrøskallerne suge væde til sig ca. 10 minutter.

  3. Afvej i mens de tørre ingredienser.

  4. Smelt kokosolien i æbleskivepanden.

  5. Pisk de tørre ingredienser sammen med loppefrøskaller, rismælk og æggeblomme.

  6. Tilsæt agavesirup og kokosolie.

  7. Vend til sidst æggehviderne i.

  8. Sørg for æbleskivepande er godt smurt med kokosolie inden dejen fyldes i. Hvert æbleskivehul fyldes ca. halvvejs op med dej.

  9. Når dejen begynder at være fast i kanten vendes den forsigtigt rundt med f.eks. en strikkepind, så den ubagte dej løber ned og den bagte halvdel kommer ovenpå.

  10. Serveres med f.eks. blommemarmelade og Sukrin flormelis.

Tip

I gamle dage var æbleskiver en skive æble dyppet i dej og stegt. Senere kom man et lille stykke æble i hver æbleskive, inden den blev vendt rundt. Prøv det! Det smager skønt!

Afspil video

Luftige og lækre glutenfri æbleskiver uden hvedemel. Perfekte til jul, nemme at lave, og smager fantastisk med marmelade eller flormelis.

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Green Goddess

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Glutenfri æbleskiver er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter