En helt fantastisk vinterforret – cremet grønkålsrilette med raw cream cheese, rødløg, dild og rosa peberkorn. Grønkål er nordens superfood #1 i de kolde måneder!
Til 4 personer
Det skal du bruge
- 6 stilke grønkål
- 1 mellemstort rødløg
- 1 kvist frisk dild
- 1 portion raw cream cheese
- 2 spsk. rosa peberkorn
- 2 spsk. balsamicoeddike
- 3 spsk. citronsaft
- 1 tsk. røget salt eller almindelig salt
- Friskkværnet sort peber
- Blandet sprød grøn salat med rødbedeskud til servering
Sådan gør du
1. Skyl grønkålen grundigt, fjern stilkene og hak den fint.
2. Hak rødløg og dild fint.
3. Rør grønkål, raw cream cheese, rødløg, dild, rosa peberkorn, balsamicoeddike, citronsaft og salt godt sammen.
4. Anret riletten med anretterringe på en bund af sprød salat – eller anret en klat på hver tallerken.
5. Drys med friskkværnet peber inden servering. Server evt. med raw crackers eller glutenfrit brød.
Grønkål er en ren vitaminbombe og en god kilde til jern, kalcium, A- og C-vitamin samt naturlige antioxidanter, der beskytter immunforsvaret.
Opskriften er fra 42Raw. Fotograf: Kristian Holm.