En skøn, rå og farverig ret, som alle elsker. Rullerne er fyldt med sprøde grøntsager og serveres med en uimodståelig asiatisk inspireret dip.
Det skal du bruge
- Rispapir
- 1/4 spidskål
- 1/2 agurk
- 1-2 avocado
- 1 rød eller gul peberfrugt
- 3 gulerødder
- 2 forårsløg
- Evt. 1 sød kartoffel (bagt eller rå)
- Evt. 2 stk. kyllingfilet
- 3 spsk peanut butter
- 3 spsk tamari/sojasovs eller coco aminos
- Lidt lime eller citronsaft
- 6 spsk vand
- 1 spsk sød chilisauce
- 1 fed presset hvidløg
- Lidt meget finthakket ingefær
- Lidt cayennepeber
Sådan gør du
- Lav peanutdip ved at røre alle ingredienser sammen i en skål.
- Skær alle grønsagerne så fint som muligt.
- Skær evt. kyllingefiletter i strimler og krydr dem med dit yndlingskrydderi. Steg dem på en pande.
- Tag et stykke rispapir ad gangen og læg det ned i et fad/stor skål med vand. Lad det ligge cirka 30 sekunder.
- Tag rispapiret op og læg det på et stort skærebræt.
- Læg fyldet cirka 1/3 inde på dimt rispapir.
- Klem godt fast om fyldet mens du ruller det stramt - og fold siderne ind, så der bliver en bund i begge ender.
- Skær rullerne i 2 stykker og servér dem sammen med peanutdippen og lidt af den søde chilisauce for sig selv.