Vaniljekranse er en skøn, dansk juleklassiker. Her får du opskriften på glutenfri vaniljekranse uden tilsat sukker – kan laves som bagte kranse eller rå vaniljekugler.
Det skal du bruge
- 100 g bløde dadler, fx medjoul
- 200 g malede mandler (malet til mel i en kaffekværn eller food processor)
- 3 spsk. kokosolie
- 1 knsp. salt
- 4 spsk. kokospalme nektar
- Kornene fra 1 stang vanilje eller 3 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Sådan gør du
1. Mos eller blend dadlerne sammen med kokosolie og kokospalmenektar, til du har en blød dadelmasse.
2. Ælt dadelmassen med vanilje, salt og til sidst mandelmel.
3. Ælt grundigt og tril dejen til lillefingertykke stænger ca. 6-7 cm lange og form som kranse. Bag i ovnen ved 180 grader i ca. 10-15 min. Du kan også vælge at dehydrere vaniljekransene 10-12 timer eller trille til saftige kugler.
4. Drys evt. de afkølede vaniljekranse med cake dust.
Hvis vaniljekransene skal være ekstra flotte, kan du bage dem i en form.