Julens sprøde og friske salat med bladselleri, søde æbler, saftige druer og en cremet vegansk cream cheese. Perfekt som sundt og farverigt tilbehør på julebordet eller som frisk tilføjelse til enhver festlig middag.
Det skal du bruge
- 4 fintsnittede bladselleri
- 2 røde æbler, udkernede og i tern
- 1 hoved romaine salat, groft hakket
- 2 håndfulde flækkede blå og grønne druer, uden sten
- ½ dl raw cream cheese (se nedenfor)
- 1 spsk. grofthakkede valnøddekerner
- Salt og friskværnet hvid peber
Vegansk cream cheese:
- 1 dl cashew- eller macadamianødder, lagt i blød i 2 timer
- ½ dl pinjekerner
- 1 tsk. b-gærflager
- Lidt citronsaft
- Lidt himalayasalt
- Lidt vand
Sådan gør du
- Hak og snit bladselleri, æbler og druer og kom det i en stor skål sammen med romaine salaten.
- Blend alle ingredienser til cream cheesen til en cremet og jævn smøreost. Tilsæt lidt vand ad gangen for den rette konsistens.
- Vend cream cheesen i salaten og anret i en skål. Drys med valnødder, salt og friskvkværnet hvid peber og server straks.
Tips: Lav cream cheesen dagen før – den bliver endnu bedre af at trække. Salaten er bedst serveret frisklavet, da æblerne kan mørne ved at stå.
Opskriften er fra Nyd Dig Sund Julemad. Fotograf: Cophia.