Vi har alle været der. Vi køber et nyt tilskud med de bedste intentioner, men efter en uge ender bøtten bagerst i mørket bag havregrynene. Og når vi ser den derinde i mørket, følger den dårlige samvittighed ofte.
Men her er en kærlig påmindelse: Det handler sjældent om manglende viljestyrke. Det handler om, hvordan vi indretter os, og hvordan vi taler til os selv.
Stop med at ville alt på én gang
Den største fjende for en god vane er forventningen om perfektion. Vi har en tendens til at tro, at vi skal genopfinde hele vores liv hver mandag morgen.
Men din hverdag er ikke en eksamen, du enten består eller dumper.
Hvis du vil have succes med dine daglige ritualer – uanset om det er din kollagen, kreatin eller noget andet – så handler det om at bygge én lille vane ad gangen.
Det er bedre at få taget sit tilskud fire dage om ugen, end at give helt op efter 14 dage, fordi man missede den femte dag.
Læg dine vaner ovenpå hinanden
Den nemmeste måde at huske noget nyt på er ved at koble det til noget, du gør i forvejen.
Du skal ikke opfinde et helt nyt tidspunkt i din dag; du skal bare "stable" din nye vane ovenpå en eksisterende:
Drikker du altid kaffe om morgenen? Lad det være startskuddet til at røre collagen eller kreatin tilskud ud.
Tager du en friskpresset juice hver morgen? Gør det til øjeblikket, hvor du også tager din ske kreatin.
Når du kobler dit kosttilskud til en handling, der allerede sidder på rygraden, fjerner du den mentale modstand.
Design din hverdag
I stedet for at slå dig selv i hovedet med manglende disciplin, så prøv at bruge nudging. Det handler om at gøre det sunde valg så synligt og let, at din hjerne slet ikke skal bruge energi på at "huske" det.
Det er netop derfor, vi gør så meget ud af vores emballage. Når dine tilskud har et feminint og æstetisk udtryk, har de fortjent en plads i lyset.
Stil dem fremme: Placer dine kosttilskud der, hvor du faktisk befinder dig og skal bruge dem, f.eks. ved siden af kaffemaskinen eller din yndlingskop.
Det visuelle signal: Når bøtten står smukt fremme, fungerer den som et blidt, lydløst nudge, der minder dig om din intention, før du overhovedet når at glemme den.
Konsistens vinder over perfektion
Det er de små gentagelser, der gør forskellen.
Kosttilskud fungerer bedst, hvis man tager dem efter anvisningen.
Men hvis hverdagen rammer, og du misser en dag? Tryk på pyt-knappen, slip skyldfølelsen og fortsæt i morgen.
Ved at gøre dine tilskud til en synlig og smuk del af din indretning, hjælper du dig selv med at skabe en hverdag, hvor de gode valg føles lette, og hvor der er plads til at være et helt almindeligt, uperfekt menneske imens.