OPSKRIFT @sund.retning

Cookie dough proteinkugler

Ca. 20 minutter • 14 portion(er)

Cookie dough-smag, chokoladestykker og et drys flagesalt – men i en proteinrig og nærende udgave. Disse proteinkugler er lavet på dadler, peanutbutter og Green Goddess Neutral Protein, og de smager som en dessert, der er god for dig.

Opskriften giver ca. 14 kugler á 30 g. Klar på 20 minutter og holder sig på køl i en uge.

Du skal bruge

  • 100 g bløde dadler uden sten
  • 25 g peanutbutter
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 80 g Green Goddess Pure Power
  • 40 g fint havremel
  • 120–140 ml usødet mandeldrik (tilpasses efter konsistens)
  • 50 g mørk chokolade (85 %), grofthakket
  • Flagesalt, smagt til
Cookie dough proteinkugler
Cookie dough proteinkugler med mørk chokolade og flagesalt

Sådan gør du

  1. Læg dadlerne i varmt vand i 10 minutter, hvis de er tørre. Hæld vandet fra.

  2. Blend dadler, peanutbutter og vaniljepulver til en glat og ensartet masse.

  3. Tilsæt proteinpulver og havremel, og blend igen, indtil dejen samler sig.

  4. Tilsæt mandeldrik lidt ad gangen, indtil dejen er blød og cremet, men stadig fast nok til at kunne trilles. Brug ca. 120–140 ml afhængigt af konsistensen.

  5. Vend den grofthakkede mørke chokolade og flagesalt i dejen med en ske. Smag til, så den søde cookie dough-smag balanceres med et let saltet twist.

  6. Tril dejen til ca. 14 kugler á 30 g.

  7. Opbevar proteinkuglerne i en lukket beholder på køl.

Tip til chokoladeelskere

Kuglerne kan evt. dyppes i chokolade. Montér dem på en tandstik og dyp i smeltet chokolade.

Om forfatteren

Daisy Steensen @sund.retning

Vil du gerne have mere protein i din hverdag? Så er Daisy Steensen fuld af gode ideer og opskrifter, der gør det både nemt og lækkert.

Læs mere om Daisy Steensen

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Planteprotein

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Cookie Dough Proteinkugler er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Næringsindholdet er beregnet pr. kugle ved 14 kugler á 30 g og baseret på ingredienserne inkl. proteinpulver, dadler, peanutbutter, havremel, mandeldrik og chokolade. Tallene er vejledende og kan variere afhængigt af valgt proteinpulver og chokolade.