OPSKRIFT

Proteinrige raw cup cakes

Ca. 60 minutter • 10 portion(er)

Næring pr. portion

Protein 4g
Kulhydrat 12g
Fedt 8g
135 kcal

Proteinrige chokolademuffins med hindbær- eller chokoladecreme – de smager så syndigt, at man slet ikke aner de er gode for dig.

Til ca. 10 stk.

Det skal du bruge

CUP CAKE BUNDE

  • 5 bløde medjoul-dadler
  • 1½ dl græskarkerneproteinpulver
  • 2 tsk chiaproteinpulver (eller 2 tsk chiafrø opblødt i vand)
  • 5 spsk rå kakaopulver
  • 2 spsk kokosolie
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 knsp salt
  • Evt. lidt vand eller kokosolie

CHOKOLADECREME

  • 1 dåse kokosmælk (ikke light), kølet natten over
  • 3 spsk rå kakaopulver
  • 4 spsk kokospalmesukker

HINDBÆRCREME

  • 1 dåse kokosmælk (ikke light), kølet natten over
  • 3 spsk mosede hindbær
  • 4 spsk kokospalmesukker eller birkesød
  • 1 tsk rødbedepulver

Sådan gør du

  1. Bunde: Ælt alle bundingredienserr godt sammen. Tilføj lidt vand eller kokosolie hvis dejen er for tør. Form i mini cupcakeforme og stil på køl.

  2. Chokolade- eller hindbærcreme: Åbn den kølede kokosmælksdåse og skrab den tykke kokoscreme ud. Pisk godt med de øvrige cremeingredienser.

  3. Hæld cremen i en sprøjtepose med tylle og lad stå koldt i ca. 30 minutter.

  4. Dekorer cupcakes med cremen. Drys evt. med cake dust og tørrede hindbær.

Opskrift fra 'Hormonel Harmoni' af Caroline Fibæk. Foto: Camilla Hey.

Afspil video

Om forfatteren

Læs mere om

Vild med vores opskrift?

Modtag nye opskrifter, tilbud og nyheder direkte i din indbakke.

Planteprotein

Se alle

Om Green Goddess opskrifter

Hos Green Goddess elsker vi mad, og derfor udvikler vi selv vores opskrifter. Det har vi gjort siden 2015.

Proteinrige raw cup cakes er bare én af mere end 400 opskrifter i vores omfattende bagkatalog.

Se alle opskrifter

Næringsindhold

Kalorieindhold er beregnet pr. cupcake baseret på ca. 10 styk med chokoladecreme. Beregningen inkluderer dadler, græskarkerneprotein, chiaprotein, kakaopulver, kokosolie og kokoscreme. Tallene er vejledende og kan variere afhængigt af cremetype og mængde.