Denne opskrift kombinere den friske, let syrlige smag af citron og ymer med den bløde og mættende tekstur fra chiafrø. Resultatet er en lækker og nærende morgenmad – eller snack – der både føles som en lille forkælelse og giver god energi til dagen.
Det skal du bruge
- 120 g. vanilje soya eller andet mælk
- 1/2 tsk. vaniljesukker
- 1 nip salt
- 2-3 tsk. ahornsirup
- 1/2 citron, skallena
- 1 spsk. neutral collagen
- 20 g. chiafrø
- 100 g. ymer
Topping
- Bærkompot
- Nødder
- Frugt/ bær
Sådan gør du
- Kom mælk, vanilje, salt, ahornsirup og citronskal i en ønsket beholder med låg. Rør rundt og tilsæt collagen og chiafrø - rør godt rundt indtil de er fordelt.
- Sæt det til side og efter 10 min rører du godt igennem igen, så alle chiafrø er svulmet op og fordelt i mælken (det skal ikke klumpe). Sæt låg på og kom det på køl minimum 2 timer eller natten over.
- Dagen efter røres ymer i grøden, så den bliver lækker cremet. Du kan tilføje mere efter smagspræference.
- Top efter ønske, fx bærkompot, frugt, nødder eller for luksusversion knuste kammerjunker og jordbær.